Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tilfældighedernes spil i børnehuset Arresø


Af David og Pernille Larsen, Duevej, Frederiksværk

BØRN Igen-igen sker der nye ting i børnehuset Arresø som både forældre og børn skal rumme og vænne sig til. Denne gang er det personalesammensætninger i de to huse.

Posen er rystet og det er tilfældighedernes spil, hvor personalet nu skal arbejde? I brevet vi forældre får er det beskrevet meget rosenrødt som om alt er godt og det er personalets eget ønske om dette, men vi har nu spurgt personalet og ingen er enige i denne beslutning. Så det er udelukkende ledelsens beslutning en ny leder som kun har været ansat i kort tid. Jeg stiller mig selv dette spørgsmål hvor er der tænkt på børnene henne i denne beslutning ??

Nye ansigter man ikke er trygge ved nogle børn har meget svært ved at vænne sig til nye mennesker som min egen søn har. Her tænker man ikke på barnets tarv men derimod at børnehuset arresø skal have et bedre ry en det, det har idag. Men de grundlæggende ting i en god institution er vel værdierne nærvær og tryghed for børnene. I mine øjne er det blevet en Fabrik hvor man afleverer sine børn, pædagogerne passer dem og vi henter dem igen.

Altså ikke børnepasning men børneopbevaring! Nogle gange burde ledelsen sætte sig ind i barnets sted eller sætte sig ned i øjenhøjde og se hvad er det barnet har brug for og ja det er nærvær og trygge rammer i sin hverdag og det skal institutionen hjælpe med. At skabe den røde tråd i begge huse udfra personalets kvalifikationer ved at omrokere personalet giver på ingen måde mening for os. For jeg tænker når man ansætter personale til en institution så kigger man efter kvalifikationer og hvilken pædagog det er som man står og mangler og skal ansætte.

 

Dagtilbudsloven, § 7: "Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst."

Vi håber og tror på at vores fantastiske pædagoger/medhjælper for vores børn ved at vi har gjort hvad vi kunne for at dette ikke bliver aktuelt, vi har råbt højt og ytrede os til ledelsen. Til personalet på skovknolden vil vi gerne sige til hver og en skal i vide at vi værdsætter, respektere og er sindssygt glade for det er netop jer som passer vores børn. I gør jeres arbejde så godt og giver vores børn det de har brug for nærvær og trygge rammer i deres dagligdag og det forældresamarbejde vi har med jer gør os forældre trygge.

Et lille vers jeg har skrevet til alle jer fantastiske pædagoger/medhjælpere:

"Når en af lykkens døre lukker sig,

åbner der sig en anden.

Tak for at have fulgt mig godt på vej,

jeg åbner den nye dør med trygheden

du har givet mig"


Publiceret: 09. Maj 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere