Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Stop for bidrag er et uheldigt signal


Turismens økonomiske betydning


•Halsnæs havde i 2015 en turismeomsætning på 685 mio.
•Turismeskabte årsværk på 898 årsværk og turismeandel på 10,2 af den samlede beskæftigelse
•Skatteprovenu på 345 mio., som kan bruges til velfærdsydelser
•Det samlede kommunale tilskud på 8.6 mio. fra de 5 kommuner– matcher VisitNordsjælland i 2017 med ca. 6.4. mio. via projektmidler, midler fra aktører og samarbejdspartnere m.v.

(VisitDenmark 2015)

Af Annette Sørensen, Direktør VisitNordsjælland

TURISME Det kan godt være det siges, at det går godt - men det er netop, når det begynder at gå godt, at man skal fortsætte sin målrettede indsats.

Stop for udviklingsbidrag til VisitNordsjælland - som budgetforliget lægger op til - sender et uheldigt signal til de fire andre kommuner (Hillerød, Gribskov, Fredensborg og Helsingør) om, at man ikke længere ønsker at prioritere turismen og samlet markedsføre de 5 kommuner på det danske og internationale marked. Det kræver en kritisk masse og en fælles indsats ellers giver det ikke nogen effekt med øget turismeomsætning og flere arbejdspladser.

Beslutningen betyder en differentieret turismebetjening af erhvervet i Halsnæs, da der jo skal være sammenhæng mellem finansiering og de turismefremmende tiltag, VisitNordsjælland sætter i værk.

Turismeerhvervet er begyndt at samarbejde. Transformationen af Hundested gør, at Hundested nu er et stort fyrtårn i Kongernes Nordsjælland, og der er sket en fordobling af antal arbejdspladser, og det må ikke gå tabt. VisitNordsjælland i samarbejde med Havnen og erhvervet har sikret krydstogtanløb og der er kommer yderligere fire i 2018 og foreløbig 1 i 2019. Vi fortsætter ikke arbejdet med at se på fx. de uudnyttede potentialer i Liseleje og Frederiksværk og andre af de mindre byer.

Beslutningen kan også få betydning for samarbejdet i forbindelse med den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland, herunder produktudvikling og nye tiltag og støtte i forbindelse med events m.v.

 

 


Publiceret: 10. Oktober 2017 11:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere