Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sport Halsnæs er for hurtigt ude af startboksen


Af borgmester Steffen Jensen (A) og gruppeformand Steen Hasselriis (V)

KULTUR & SPORTSBY Vi har erfaret, at Sport Halsnæs har skrevet ud til en række virksomheder i kommunen om at blive sponsor for planerne om i privat regi at etablere en kultur- og sportsby i Frederiksværk. Man kan af brevet få det indtryk, at Halsnæs Kommune på forhånd har tilkendegivet, at man vil vedtage projektet, hvis økonomien hænger sammen for Sport Halsnæs, og at vi er med til at opfordre virksomheder til at blive sponsorer for projektet.

 

Selv om vi altid er positive over for ildsjæle, der ønsker at gøre en forskel, så er det alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt kommunen vil støtte det konkrete projekt. Det afhænger nemlig ikke kun af økonomien for Sport Halsnæs, men så sandelig også af de konsekvenser, det vil have for den kommunale økonomi og for vores kultur- og idrætsliv. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunen ikke vil blande sig i, hvorvidt den enkelte virksomhed vælger at blive sponsor for projektet eller ej.

 

Vi ønsker alle et levende kultur- og idrætsliv i Halsnæs. Det har vi allerede, men hvis projektet samlet set kan bidrage yderligere til det uden at være en bombe under den kommunale økonomi, så er vi som nævnt positive. En afklaring heraf forudsætter dog et gennemarbejdet projekt og en indgående dialog med alle interessenter. Først herefter vil det nye byråd kunne forholde sig til planerne.


Publiceret: 04. Januar 2018 14:23

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt