Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Socialdemokratiet sender klart signal med togaftalen

Hans Andersen, Fyrrebakken 24 3600 Frederikssund

Af MF Hans Andersen, beskæftigelsesordfører og valgt i Nordsjælland Storkreds (V)

”Hvis der er noget, erhvervslivet i hovedstaden har brug for, er det en trafik, der glider”. Sådan sagde Christine Antorini (S) for snart et år siden, da vi debatterede finansiering af de nordsjællandske motorveje i TV2 Lorry. Dengang var jeg enig, og i dag er jeg enig. Men her et lille år efter har Socialdemokratiet sendt et klart signal om deres politiske prioritet på transportområdet, da de forleden indgik en aftale om at udvide togfonden.

Socialdemokratiet vil bruge to mia. kr. på at få togpassagerer to minutter hurtigere frem. Og i øvrigt går pengene blandt andet til jernbanen på Vestfyn. Men det hjælper ikke borgerne i Halsnæs Kommune, som dagligt sidder i kø på motorvejen. Venstre og regeringen vil en anden vej. Vi vil blandt andet prioritere penge til motorveje, så danskerne kan komme hurtigere fra A til B. For det er urimeligt for borgerne i Halsnæs Kommune, at de hver eneste dag skal sidde i kø til og fra arbejde. Og det er en stopklods for erhvervslivet, når varer og medarbejdere hænger fast på motorvejen.

Christine Antorini sagde for et lille år siden, at finansiering af de nordsjællandske motorveje er et spørgsmål om at prioritere politisk. Jeg er helt enig – og Venstres prioritet kan ses i regeringens finanslovsforslag. Men Socialdemokratiet har tilsyneladende glemt alt om motorveje, og i stedet ligger deres fokus på jernbanen på Vestfyn.

Mens Socialdemokratiet vil sparre togpassagerer to minutter, sidder vi stadig i kilometerlange køer på motorvejen. Venstre vil en anden vej, og jeg vil blive ved med at kæmpe for en udvidelse af Hillerødmotorvejen. For hvis der er noget, borgerne og erhvervslivet har brug for, så er det en trafik, der glider.


Publiceret: 08. September 2017 14:57

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt