Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Påstande om plastik-øer


Gorm Petersen,

N.R. Olsensvej, Liseleje

MILJØ Synspunkt på Laila Miermonts artikel "Kommunen smider fremtiden ud": DeNovas planer på at igennem pyrolyse fremstille olie af plast er fuldt gennemførbar, men spørgsmålet er om det er økonomisk lønnende.

Der er sideløbende projekt i gang flere steder i verden hvor man genvinder mange slags plast. Olien der fremstilles bliver meget dyr og kan ikke blive konkurenskraftig i overskuelig fremtid. Det der kan finansiere disse eksperiment er miljøbidrag fra staten, kommuner og forskellige miljøbidrag fra indsamlinger og miljøorganisationer. Ikke noget ondt om DeNova, jeg kender ikke til deres finansiering.

Tilbage til Laila Miermonts synspunkt. Hun er journalist og har arbejdet på flere aviser og virker at være helt blank i forhold til jordklodens størrelse og geografi. Hun påstår, at der flyder plastikøer på sammenlagt 30 millioner kvadratkilometer rundt i verdenshavene. Hvis man fra dengang plastikken blev opfundet og til nu havde smidt hele den samlede produktion i hele verden i havet kunde det ikke have fyldt en brøkdel af hendes fantasicifre.

Plastik er mange ting, det meste opløser naturen igennem tiden, en del driver i land, en del synker til bunds og UV-lys opløser også en hel del.

Hverken NASA, flyvetrafikken eller skibsfarten har observeret nogle store plastikøer i havene så det kunde være sjovt om Laila Miermont kunde vise hvor de flyder rundt. At bygge skibe til opsamling til plastik i havet er der nok heller ikke nogen, der vil finansiere til den smule plastik, de kan finde.

Før i tiden smed skibene affald i havet, men i dag bliver det meste afleveret i de forskellige havne.


Publiceret: 01. Februar 2017 12:37
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere