Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kultur- og Sportsbyens finansiering


Af Preben Moeslund, formand i Sport Halsnæs

PROJEKT Der er blevet sat spørgsmålstegn ved kommunens bidrag til den kommende Kultur- og Sportsby med en driftsaftale. Argumentet har været, at pengene til aftalen skal findes andre steder i den kommunale forvaltning og tages fra børnehaverne, de psykisk syge, de ældre og de handicappede.

Det er naturligvis ikke tilfældet. Vi løfter her sløret for en del af denne kommunale finansiering til sagen.

Pengene skal ikke tages fra nogen som helst brugergruppe. Det er en kunstig modstilling til byggeriet af Kultur- og Sportsbyen, der ikke bidrager konstruktivt til dialogen om driftsfinansieringen. Det er hverken nødvendigt eller ønskeligt, at tage midlerne fra andre brugergrupper, da de kan – og skal – findes i den kommunale administration.

Groft sagt står valget mellem at opretholde en ineffektiv og dyr administration af nogle forældede haller og anlæg på den ene side eller på den anden side at bidrage med en driftsaftale til en stor nyt fantastisk Kultur- og Sportsby for hele Halsnæs. Og i hvilken del af administrationen skal de så findes? Intet er mere naturligt end at finde dem i Kultur- og Idrætsforvaltningen, der står for en del af driften af faciliteterne.

Men det kræver, at man ”går til sagen”, da idrætten i dag helt unødigt både administreres i skoleforvaltning og i idrætsforvaltning. Der er dobbelt cheflønninger for i omegnen af 1 mio. kr. alene på dette. Det er helt fjollet, at man ikke lægger hele administrationen af idrætten under skolechefen og sparer 1½ cheflag væk i kultur- og idrætsforvaltningen. Og overfører de øvrige medarbejdere til de lokale skoleledelser og pedel-funktioner, der i forvejen betjener de decentrale anlæg i f.eks. Ølsted og Melby mv. vil styrke betjeningen af de lokale anlæg – i overensstemmelse med idrætsstrategien i øvrigt – og tillige fjerne en række transaktionsomkostninger, der er over de unødige cheflønninger. Erfaringerne for centrale enheder, der sender medarbejdere ud på decentrale opgaver, siger, at minimum 20 % af tiden går til kørsel og koordinationsmøder. Omregnet i lønkroner er det yderligere ½ mio. kroner. I alt 1,5 mio. kroner.

Når man siger A må man også sige B. Og med den decentralisering, man har valgt i den nye idrætsstrategi i forhold til idrætsanlæggene ved skolerne, må man naturligvis også tage den administrative konsekvens og lægge idrætsdriften ud decentralt under skoleledelserne. En eventuel rest kan klares af Natur og Vej.

Hertil kommer kommunale administrationseffektiviseringer på kultur- og idrætsområdet på andre 1,5 mio. kroner, der muliggøres som direkte følge af Kultur- og Sportsbyen. Dem redegør vi for senere sammen med kontrakter i Kultur- og Sportsbyen for det Sundhedshus, som regionen presser på for, at Halsnæs skal have.

Man kan således – uden forringelse af driften af de eksisterende anlæg og uden ekstraomkostninger for kommunen – skaffe de nødvendige midler til en driftsaftale med Kultur- og Sportsbyen, så kommunens brugere kan benytte det nye byggeri gratis. Hvis en kommende borgmester efter valget tør kigge på sin egen forvaltning, er der store muligheder for at indgå en driftsaftale med Kultur- og Sportsbyen. I forvejen tilbyder vi kommunen at bygge uden anlægsudgifter, deponeringskrav og bankgaranti.

Tilbage står to spørgsmål: Vil man opretholde en dyr administration af nogle få gamle faciliteter? Eller vil man effektivisere idrættens forvaltning og lave en driftsaftale med Kultur- og Sportsbyen som et stort flot flagskib for Halsnæs' udvikling med gratis adgang for de kommunale brugere, driftsaftalen dækker?

Svaret på de spørgsmål, er op til en kommende borgmester og et nysammensat byråd.


Publiceret: 12. September 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere