Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Handicappede udelukket fra kampdag


Af Gitte Hemmingsen, Byrådsmedlem i Halsnæs for DF, næstformand i Halsnæs Handicapråd

KVINDERNES KAMPDAG Socialdemokraten Helle Lunderød (Byrådsmedlem og Advokat) vil gerne fejre Kvindernes Kamp Dag i Halsnæs, men desværre kan alle kvinder ikke deltage. Denne dag bliver det nemlig afholdt i Karl-e, til spisning m.m. Dog har kvindelige kørestolsbrugere ikke mulighed for at deltage,  da der ikke er egnede toiletforhold.

Det ville klæde kvinder ikke at udelukke kvinder med handicap.

Historien: Op gennem 20'erne og 30'erne blev dagen mest markeret som en socialistisk kvindedag, hvor de borgerlige kvindebevægelser ikke deltog. Efter anden verdenskrig fulgte nogle stille år, hvor dagen ikke blev markeret, men i 1974 genoptog kvindebevægelsen og Rødstrømpebevægelsen traditionen.

Rødstrømpernes genoplivning betød også at temaer som krop, seksualitet og husholdning blev vægtet mere, heraf parolen "det private er politisk".

Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.

Skriver vi 2017? Jeg vil gerne igen igen gøre opmærksom på at FN i 1975, det er 42 år siden og stadig kan handicappede ikke deltage. 

Handicapkonvention taler sit eget sprog: FN's handicapkonvention skal sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre. Danmark har været omfattet af handicapkonventionen siden august 2009.  

Konventionen indeholder nogle generelle principper, som blandt andet omfatter:

•Frihed til at træffe egne valg og være uafhængig af andre personer.

•Ikke-diskrimination.

•Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet.

•Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed.

 

 


Publiceret: 07. Marts 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere