Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bøger bliver brændt


Jørgen Tved, Hundested

GENBRUG? Hitler gjorde det. Mange andre har gjort det både før og efter denne tyran.

Man gør det også i Halsnæs.

På den moderne genbrugsplads, er der mange værdifulde ting, som går direkte til forbrænding. Men der er undtagelser. På pladsen i Frederiksværk har man et genbrugs hus, hvor nogle udvalgte ting, som regel kan købes for en billig penge.

Jeg holder af bøger og mener jeg har været en god kunde. Jeg har købt mange og af og til er der også andre ting, f. eks musik, der er smidt ned i kurven. Men det er kun et meget lille del af bøgerne, som bliver reddet for flammerne. De fleste kommer direkte i en stor container. Og her er det strengt forbudt at redde noget som helst, uanset hvor værdifuldt, historisk, litteraturmæssigt eller økonomisk en bog kan være. Den skal brændes.

I de sidste uger har genbrugs huset været lukket. Angiveligt på grund af sygdom.

Her er blandt andet også alle bøger, kørt til forbrænding.

Jeg har to spørgsmål til den politiske ledelse. For det er vel politikerne som har besluttet, hvordan genbrugs pladsen skal drives.

1. Burde man ikke tage det lidt mere højtideligt, når man taler om genbrug?

Hvis folk på en ordentlig måde kan finde noget, som de kan genbruge, så lad dem da tage det, selv fra en container.

2. Kan det være rigtigt, at i en kommune med en del arbejdsløse at der kan man ikke finde en eller to, som kan afløse, når der indtræffer sygdom.


Publiceret: 01. August 2017 10:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere