Bill Murray og Scarlett Johansson brillerer i denne måneds kirkekinofilm i Kregme.
Bill Murray og Scarlett Johansson brillerer i denne måneds kirkekinofilm i Kregme.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Coppola-film i kirkekino


FILM - ONSDAG 15/2 KL. 19 - KREGME KIRKE

Denne måneds film i Kregme Kirke Kino er Lost in Translation, en amerikansk komedie fra 2003 instrueret, produceret og skrevet af Sofia Coppola, datter af den verdensberømte instruktør, Francis Ford Coppola.

Filmen præsenteres af sognepræst Hans Henrik Nielsen og han vil lægge op til debat om filmen, der fik seks hjerter og stjerner i Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

Bob, spillet af Bill Murray, er en desillusioneret skuespiller, der er i Japan for at lave reklame for whiskey. På sit hotel møder han den yngre Charlotte, spillet af Scarlett Johansson, der lige som han selv er ensom og keder sig bravt. Venskab opstår, og på trods af en aldersforskel på 30 år, udvikler det sig langsomt til andet og mere end venskab.

Der er gratis adgang til Kirke Kino den 15. februar i Konfirmandstuen, Frederikssundsvej 14 i Kregme.


Publiceret: 11. Februar 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere