Byggeriet er i gang. Foto: B. Masson
Byggeriet er i gang. Foto: B. Masson
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Broforbindelse skaber op imod 250 byggejobs


Det netop opstartede byggeri af broen Fjordforbindelsen Frederikssund over Roskilde Fjord i Nordsjælland vil den kommende tid kaste job i bygge- anlægsbranchen på overenskomstvilkår af sig.

Det skriver fagbladet3f.dk.

“Lige nu har vi 60 ud af 100 ansat, som er organiseret i 3F. Om et år er det tal nok 100. Broen bygges i etaper, og vi er netop gået i gang med den første. Når vi når højdepunktet af byggeriet, vil der nok være ansat op mod 250 3F'ere,” fortæller konsulent i 3F Nordsjælland, Niclas Bannebjerg Nanboe.

De mange nye jobs vil også kunne kaste beskæftigelse af sig i Halsnæs.

Blandt underentreprenørerne finder man blandt andet Mega Flex i Frederiksværk, der stiller mandskab til broforbindelsen.

Broen vil ligge syd for Frederikssund, hvortil der også bygges en motortrafikvej. Den vil blive knap 1,4 kilometer lang og med 16 bropiller.

Maksimumshøjden bliver på 22 meter, og broens pris er på to milliarder kroner.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 11. August 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere