Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børnekyniske vinde letter over Halsnæs...

Jane Howe Gersager, forælder til 2 skolebørn.

De sidste 4 år med Venstre og DF´s byrådsflertal i Halsnæs har været sorte år for børneområdet.

Partierne har valgt dårligere økonomiske resurser og færre uddannede personaler i vores børns hverdag.

I daginstitutionerne har vores mindste bysbørn fået et tilbud med ringe normeringer og færre pædagoger til at skabe rammerne for vore børn.

Vilkårene medfører mere travlhed og derved mindre tryghed for børnene.

Vi kan ikke være det bekendt overfor vores bysbørn.

På skoleområdet er ”citronen ligeledes blevet presset for hårdt” af byrådsflertallet. Kommunens dygtige lærere er blevet tvunget til at undervise mange flere timer- op til 28 timer på en uge. Oveni kommer bl.a. møder med forældre, forberedelse af de 28 timer og tid til at rette elevopgaver.

Så er tiden til vigtige samtaler med elever, eller blot tid til at udføre sin arbejdsopgave, ikke tilstede.

Arbejdsvilkårene har medført stor personaleflugt og - massiv ledelsesflugt.

Vi kan ikke være det bekendt overfor personalet.

Andelen af børn i Halsnæs som er i mistrivsel er større end i andre kommuner i Nordsjælland. Eleverne har derfor stort behov for støtte af fagligt uddannet personale i deres skole.

Uden denne støtte, vil de trives dårligere, og det kan medføre larm, voldsom adfærd og større utryghed i deres klasse.

De få resurser til børnene på området er muligvis en af årsagerne til, at flere børn er gået ud af folkeskolerne og nu går i privatskoler.

Vilkårene kan vi ikke være bekendt overfor vores skolebørn.

Venstre og DF´s politik i de sidste 4 år i byrådet.

Det var vejen de ville gå.

Men Halsnæsborgerne fik til kommunalvalget ´17 sagt:

”Nej tak” til at gå med V og DF' s politik.

Derfor letter de børnekyniske vinde igen over Halsnæs…

Mange tak.


Publiceret: 30. November 2017 20:56

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis