Center Auderød tømmes for asylsøgere i løbet af 2. kvartal, men skal være klar til at modtage nye asylsøgere, hvis der igen bliver behov. Arkivfoto: Esther Mauck.
Center Auderød tømmes for asylsøgere i løbet af 2. kvartal, men skal være klar til at modtage nye asylsøgere, hvis der igen bliver behov. Arkivfoto: Esther Mauck.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Asylcenter snart uden beboere

I løbet af 2. kvartal vil Center Auderød blive tømt for beboere - men skal fortsat stå stand-by


Af Kim Larsen

ASYLCENTER Udlændingestyrelsen har besluttet at sætte driften i bero på Center Auderød og gøre det til såkaldt buffer-modtagecenter i løbet af 2. kvartal. Beboerne vil i løbet af det næste stykke tid blive flyttet til andre centre, oplyser Røde Kors på centrets hjemmeside.

Den tidligere Auderødlejr har ført en omskiftelig tilværelse som asylcenter. Center Auderød lukkede i november 2014, men åbnede igen som modtagecenter i september 2015. Udlændingestyrelsen har lejekontrakt frem til udgangen af marts 2018.

Asylcentret kan rumme 800 asylsøgere, men antallet af beboere er faldet i takt med, at færre har søgt asyl i Danmark.

I april 2016 var der 640 beboere på Center Auderød. Det er nu faldet til 219 pr. 28. december 2016.

De færre asylsøgere i Danmark har fået Udlændingestyrelsen til at beslutte at lukke 2000 pladser på asylcentre frem mod sommeren 2017. I Nordsjællad lukker Esbønderup pr. 31. maj, og driften på Auderød bliver sat i bero i løbet af 2. kvartal 2017. Center Auderød skal dog fortsat være klar til at modtage nye asylansøgere, hvis der igen kommet en bølge af asylsøgere til Danmark.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis betyder Center Auderøds nye status som buffer-modtagecenter, at ca. 50 medarbejdere bliver afskediget.


Publiceret: 05. Januar 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere