Lærerne blev undervist af Davis-instruktør Monique Geven (tv.). Foto: Jan Stephan
Lærerne blev undervist af Davis-instruktør Monique Geven (tv.). Foto: Jan Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Arresø Skole med nyt læringstiltag inden opstart

Som den første skole på Sjælland uddannes personalet i ny læringsstrategi i samspil med skolens værdigrundlag




EFTERUDDANNELSE Ledelsen på Arresø Skole har i år valgt at satse på et helt nyt læringstiltag.

Alle børnehaveklasseledere og klassepædagoger var således på kursus torsdag 3.-fredag 4. august for at blive opkvalificeret.

Skolen har som den første på Sjælland uddannet lærere og pædagoger i Davis-læringsstrategier (DLS), oplyser Helle Birch Jensen, læse- og læringsvejleder på Arresø Skole.

I alt 15 lærere og pædagoger hørte over de to kursusdage om læringsstrategier. De fleste af kursisterne er undervisere/pædagoger fra 0-klasserne - alle fra Arresø Skole både afdeling Ølsted og Magleblik.

På kursets sidste dag kom skolens leder Horst Oberman forbi for at få et indblik i de nye teknikker, som blev formidlet af certificeret Davis-instruktør Monique Geven.

Dette DLS-kursus var det første i rækken af nye tiltag med Davis. Efter jul skal Arresø Skoles afdeling for autister (BASEN) have kompetenceudvikling ligeledes med fokus på Davis.


Gavner alle elever

De ca. 70 nye skoleelever på Arresø Skole i 0. klasse, der møder ind fra onsdag 9. august, vil altså blive mødt med nytillærte, pædagogiske principper.

“DLS er en metode, som oprindeligt er udviklet for, at elever kunne undgå specialundervisning, men metoden viste sig hurtigt at være til gavn for alle børn i kassen. “

“Gode læsere gjorde fremskridt i sprog og grammatik, mens de, som havde det sværere med læsningen, også havde store fremskridt. Men ikke mindst fik alle elever gavn af teknikkerne, så de alle blev bedre til at koncentrere sig og arbejde selvstændigt,” fortæller Helle Birch Jensen om metoden.

I alt 15 lærere og pædagoger hørte over de to kursusdage om læringsstrategier. Foto: Jan Stephan
I alt 15 lærere og pædagoger hørte over de to kursusdage om læringsstrategier. Foto: Jan Stephan

Revideret værdigrundlag

Arresø Skoles værdigrundlag er for nyligt blevet revideret, og skolens tre værdier går hånd i hånd med ønsket om at anvende Davis.

Skolens første værdigrundlag hedder “læring og udvikling for alle” og betyder, at den enkelte elevs læring skal understøttes og udfordres mest muligt.

“Forpligtende fællesskab”, skolens værdi nummer to, betyder, at underviserne møder eleverne i øjenhøjde og anerkender den historie, faglige og sociale baggrund, de hver især kommer med.

Værdigrundlag nummer tre er “tydelighed” - her er fokuset på, at der er få, men tydelige retningslinjer for, hvordan skolen forventer, at eleven agerer i forhold til fællesskabet og egen læring.

Davis-instruktør Monique Geven (tv.). Foto: Jan Stephan
Davis-instruktør Monique Geven (tv.). Foto: Jan Stephan

Publiceret: 07. August 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt