Trianglen i Brederød bliver fremover en del af
Trianglen i Brederød bliver fremover en del af "Ungehyblerne Halsnæs". Arkivfoto: Kim Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Alle bakker op om ungehybler

Døgninstitutionen Trianglen afløses af hjemmebaseret indsat


UNGeTILBUD De otte døgnpladser på Trianglen bliver nu afløst af en 'hjemmebaseret indsats' kaldet "Ungehyblerne Halsnæs". Et tilbud til unge i alderen 15-22 år, som har behov for pædagogisk støtte til at blive i stand til at mestre en selvstændig voksentilværelse.

Ungehyblerne vil kunne rumme 20 unge, som bor hos netværk, på eget værelse eller i bofællesskab med andre unge - f.eks. i Trianglens nuværende bygninger eller Strandvejen 120, Frederiksværk, som indrettes til bolig for fem unge.

Der var opbakning til den nye indsats fra alle sider, da sagen var på byrådets seneste møde.

"I Halsnæs har vi desværre mange unge med lidt flere udfordringer end gennemsnittet. Ungehyblerne er et intensivt tilbud til unge, der har så massive problemer, at det skygger for uddannelse eller job," sagde udvalgsformand Hanne Kjær Knudsen og fortsatte:

"Ungehyblerne Halsnæs kan rykke ud der, hvor den unge bor. Det er en ny måde at tænke hjælp til unge på, hvor man møder de unge, hvor de er. Jeg er overbevist om, at vi vil kunne hjælpe flere unge og bedre end vi tidligere har gjort,"

Kirsten Lauritsen (S) kaldte det nye ungetiltag for "ambitiøst" og "nytænkning".

"Jeg tror der er rigtig mange unge, der vil kunne få glæde af det," sagde hun videre.

Også Gitte Hemmingsen (DF) bakkede op:

"Jeg tror på at hjemmebaseret hjælp er bedst for både den unge og familien. Jeg glæder mig til at se, hvordan det går."

Anja Rosengreen (SF) lagde vægt på, at medarbejderne på Trianglen er positive i sit høringssvar:

"Jeg har tillid til, at det ikke handler om økonomi, men om at de unge får den pædagogiske indsats, der er brug for. Er der så god økonomi i det, så tager vi det som en behagelig bivirkning. Medarbejderne har var været meget inddraget, det gør mig tryg."

Også Lisbet Møller (Enh.), som ellers tidligere på året stemte imod nedlæggelse af Trianglen, var positiv:

"Der er gode perspektiver i det, det kan blive rigtig godt," sagde hun, men tilføjede dog:

".... det kan også blive det modsatte. Det er utroligt vigtigt, at man følger op med det personale, der skal til."

Den nye ungeindsats "Ungehyblerne Halsnæs" blev vedtaget 21-0.


Publiceret: 05. December 2016 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere