Ejendomsmægler Henrik Bjerre er godt tilfreds med den nye skatteaftale. Privat foto
Ejendomsmægler Henrik Bjerre er godt tilfreds med den nye skatteaftale. Privat foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aftale: "Boligskatter skaber tryghed"


BOLIG Flere års politisk tumult om fremtidens boligskatter ser omsider ud til at være slut, og nuværende og kommende boligejere kan med den nye aftale, som et flertal af Folketinget netop har vedtaget om de nye boligskatteregler, ånde lettet op. Det mener indehaver af Estate i Hundested, Henrik Bjerre, som ser frem til en lang periode med ro på området.

"Det er en aftale, vi har ventet længe på, og som heldigvis har bred politisk opbakning, så vi kan forvente, at den vil bestå længe, siger indehaver af Estate i Hundested," Henrik Bjerre, som er særligt begejstret for aftalen, fordi den ikke indebærer, at det bliver dyrere at være boligejer.

"De nye regler betyder en sænkelse af begge boligskattesatser i 2021, dvs. både ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldspromille. De lavere skattesatser betyder altså, at boligskatterne reduceres for 6 ud af 10 boliger," siger Henrik Bjerre.

Den nye aftale betyder også, at boligskatterne bliver mere tidsvarende, fordi der vil blive gjort op med skattestoppet og de gamle vurderinger, som i mange tilfælde ikke er særlig præcise.

"Det er vigtigt for boligejere, at boligskatterne er gennemskuelige, og at man kan regne med, hvad man skal betale i mange år frem. Det er noget af det, som optager boligejere og særligt kommende boligejere mest, at man ved, hvad man går ind til, da en bolig er en af de største investeringer, man typisk kommer til at foretage sig i livet."

Allerede fra næste år kan det beløb, man som boligejer løbende betaler, ikke stige, så længe man ejer sin bolig, fremgår det af den nye aftale, og det betyder at det indefrosne beløb først betales, når man sælger boligen.


Publiceret: 14. Maj 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt