Enghavehallen er også ramt af skimmelsvamp, men der er ingen grund til bekymring, melder kommunen. Foto: Halsnæs Avis
Enghavehallen er også ramt af skimmelsvamp, men der er ingen grund til bekymring, melder kommunen. Foto: Halsnæs Avis
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Åbent møde om skimmelsvamp på Enghaveskolen

Alle er velkomne, når der 16. august kl. 19 holdes statusmøde i Rådhussalen om situationen på Enghaveskolen



SKOLE Halsnæs Kommune indkalder til et offentligt møde om situationen på Enghaveskolen, hvor der tidligere i år blev konstateret skimmelsvamp i Enghavehallen og skolens kælder.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Mødet finder sted onsdag den 16. august klokken 19 i Rådhussalen ved siden af rådhuset, Rådhuspladsen 1, Frederiksværk.

På mødet vil der blive orienteret om, hvad der er fundet af skimmelsvamp, hvad beredskabet består i ved tilfælde af yderligere skimmelsvamp, og hvor processen er i forhold til fremtiden for Enghaveskolen.

Alle er velkomne, og man behøver ikke at melde dig til forinden.


Ikke grund til bekymring

I juni offentliggjorde Halsnæs Kommune, at der var blevet fundet vækst af skimmelsvamp i kælderen under Enghaveskolen. Tidligere er der også blevet konstateret skimmelsvamp i Enghavehallen.

Halsnæs Kommune har siden fundene holdt nøje øje med situationen og blandt andet foretaget yderligere målinger. De nyeste målinger giver på linje med de tidligere analyser ikke anledning til bekymring i forhold til at opholde sig på skolen eller i undervisningslokalerne.

Selv om der således ikke er grund til uro, kan der alligevel være behov for at få svar på eventuelle spørgsmål til situationen på Enghaveskolen. Dem vil der være lejlighed til at stille ved et åbent statusmøde for forældre, ansatte og andre interesserede.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 11. August 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt