Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

91 spejdere i dyst om DM-plads

Tekst og fotos: Esther Mauck Dyrby




SPEJDERLIV ”Jeg mangler lige at lave et hul mere, og så er gulerodsfløjten færdig”, forklarer 10 årige Oskar.

Mens han emsigt går til værks, lokker Adam de første toner ud af sin gulerodfløjte – ikke ligefrem melodisk, men virksomt.

Vi er i Arresøcenteret, Frederiksværk, hvor 91 spejdere fordelt på 17 patruljer, dyster om en plads til finalen ved DM i Spejder i weekenden.

DM i Spejder er en landsdækkende patruljekonkurrence arrangeret af KFUM-Spejderne i Danmark, som afholdes hvert andet år. Målet er at lade patruljer konkurrere i spejderfærdigheder, som tager udgangspunkt i det arbejdsprogram, der trænes i ved de ugentlige møder i spejdertroppen.

”Vi har 10 forskellige poster, som patruljerne skal løse, så godt som de kan”, forklarer daglig leder Jakob Nielsen.

”Ud over at lave gulerodsfløjter på den ene post, skal patruljerne på en anden post flytte en spand, uden at røre den. Dog er hjælpemidler tilladt, for eksempel træstamme og reb. Det gælder det om at være opfindsom, tålmodig og teambevidst.”

“Så har vi en post med en forhindringsbane, hvor spejderne bliver udfordret på deres fysiske færdigheder, en post, hvor man skal være kreativ og lave en sketch såvel mange andre poster. Og så er der vores natteløb mellem klokken 02.00 og 03.00”

Efter en aktiv lørdag, som endte med bål, sang og hygge stod søndagen i afgørelsens navn: Fire patruljer gik videre til finalen.





Publiceret: 16. April 2018 11:28

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt