Sejlbåde og sejlere i den gamle havn. Bunker af slagger, kul og grus i baggrunden. Fotos udlånt af Frederiksværk Sejlklub
Sejlbåde og sejlere i den gamle havn. Bunker af slagger, kul og grus i baggrunden. Fotos udlånt af Frederiksværk Sejlklub
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

75 år med vind i sejlene

Frederiksværk Sejlklub fejrer jubilæum med brunch, taler salutering og standerhejsning



JUBILÆUM I april måned 1943 under besættelsen besluttede en kreds af sejlere med den kendte Frederiksværk borger Carl Viggo Berntsen i spidsen at starte en sejlklub – Frederiksværk Sejlklub.

Den 16. april blev klubben en realitet snart med klubhus i den daværende havn med en betænkelig nærhed til Valseværket mod syd og øst, slagger og kulbunker mod nord. Carl Viggo blev sejlklubbens første formand og var det i nær ved 30 år.

De første 75 år fejres på lørdag, hvor klubben afvikler reception, jubilæumsbrunch og standerhejsning i lystbådehavnen. Der vil endvidere på denne dag være masser af jubilæumsaktiviteter på havnen og i klubhuset på Havnelinien 25.


Den sorte sejler

I klubbens første år var nærheden til Valseværket ganske problematisk, da luftbåren snavs fra værket blev en markant plage, så meget at sejlklubbens medlemsblad fik navnet - Den Sorte Sejler.

Man forsøgte allerede dengang, at få etableret en ny havn til sejl- og vandsport.

Da sejlklubben blev ca. 50 år gammel lykkedes det, og den nye marina i Frederiksværk blev etableret. Frederiksværk Sejlklub fik nyt klubhus og det har været en forvandling fra ’sort sejler’ i den gamle havn til ny god spændende fritidshavn, hvor flere klubber med vandsport som tema trives.

Det er blevet et markant hjørne i byen mellem den skønne fjord, byen og Arresøen og de markante skove. Mange tiltrækkes af den gode atmosfære og skal lige ’vende havnen’ før dagen er slut.

Og mon ikke rigtig mange ’vender havnen’ på lørdag hvor festivitasen indledesfra kl. 11.00

Carl Viggo Berntsen - en af stifterne af Frederiksværk Sejlklub og formand i de første 30 år.
Carl Viggo Berntsen - en af stifterne af Frederiksværk Sejlklub og formand i de første 30 år.

Publiceret: 10. April 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis