Foreningens nye fane vises frem af Agnes Steenskrog Larsen, Marianne Bek Jensen og Ellen Jensen. Foto Thomas Quvang
Foreningens nye fane vises frem af Agnes Steenskrog Larsen, Marianne Bek Jensen og Ellen Jensen. Foto Thomas Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

50 år med bøj og stræk

Fine taler, nyt æresmedlem, ildsjæl og ’sølvbryllup’ ved Kregme Gymnastikforenings jubilæums reception



JUBILÆUM Multisalen i Jernbanegade var ganske velbesøgt, da Kregme Gymnastikforening fredag eftermiddag åbnede dørene for en hyggelig reception i forbindelse med foreningens 50-års jubilæum.

“Vi havde en rigtig god fredag, jeg tror der var 50 gæster i løbet af eftermiddagen, det var rigtig hyggeligt”, fortæller formand Marianne Bek Jensen, som ved receptionen havde fornøjelsen af at udnævne Tove Nielsen som æresmedlem i Kregme Gymnastikforening.

Derudover var der takketaler fra formanden til bestyrelsesmedlemmerne Anni Jacobsen og Lone Sørensen som på dagen begge fejrede ’sølvbryllup’ med foreningen. På dagen blev Britta Stald belønnet med Halsnæs Idrætsråds Ildsjælepris for sit mangeårige frivillige arbejde.

Receptionen bød tillige på fine taler fra borgmester Steen Hasselriis og formand for Udvalget for Kultur og Sundhed Annette Westh.


Spring Halsnæs

“Nu glæder jeg mig rigtig meget til, at vores springgymnaster indtager den nye Frederiksværk Hal. Springgraven er blevet så god, jeg er så glad og stolt over, at vi er blevet hørt og vores ønske om en springgrav er blevet opfyldt”, sagde Marianne Bek Jensen som i forbindelse med mandagens indvielse af hallen præsenterer et helt nyt initiativ - Spring Halsnæs, et samarbejde mellem Gymnastikforeningen Hundested og Kregme Gymnastikforening.

“I første omgang bliver samarbejdet for springerne fra 7 klasse og opefter, det bliver så ubeskrivelig godt”, slutter Marianne Bek Jensen.


Publiceret: 09. Oktober 2017 12:17

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere