Nedlagt børnehus sælges for højeste bud
BUDFRIST Den 2. juli kl. 12 er sat som sidste frist for bud på den kommunale ejendom, der før var kendt som Lerbjerg Børnehus i Hundested.
Ejendommen med et grundareal 8.065 m² og ialt 759 m² bygninger har indtil 2014 været kommunal børneinstitution, og ifølge salgsmaterialet fra Place2live lægges op til at ejendommen kan "anvendes som institution eller for eksempel til ombygning med henblik på attraktive boliger".
LÆS OGSÅ: PROJEKTGRUND MED 40 BOLIGER SÆTTES TIL SALG
Beliggenheden ved Ullerup Skov som nærmeste nabo giver rekreative muligheder med bl.a. bålplads, shelter, motionslegeplads og hundeskov i nærheden, samtidig ligger det gamle børnehus tæt på både skole og sportshal, fremgår det af salgsmaterialet, der også beskriver bygningerne med mange rum, toiletter, køkkenfaciliteter m.m.
Desuden bliver det slået fast, at ny ejer skal sørge for udformning af lokalplan, hvis der påtænkes projekt med tæt/lav bebyggelse på ejendommen. /AN
FLERE PROJEKTGRUNDE
Kregme Skole
Kregme Syd
Rådhusparken, Frederiksværk
Højbjergområdet, Lynæs
Publiceret 19 June 2018 10:36