Det 231 meter lange skib Artania med 1200 passagerer om bord blev modtaget af børn og voksne på kajen.

Det 231 meter lange skib Artania med 1200 passagerer om bord blev modtaget af børn og voksne på kajen.

Krydstogtrekord i havnen

CRUISE Det største krydstogtskib til dato i Hundested, Artania,  har her til formiddag anløbet havnen, og de 1.200 passagerer tilbringer dagen med lokal sightseeing eller busture rundt i Nordsjælland, inden Artania afsejler ved 20-tiden i aften.

Lige som ved tidligere cruisebesøg var der vikingeskib i fjorden og kæmpende vikinger på kajen for at sætte stemningen her i den efterhånden internationalt kendte vikingeby Hundested.

"Kulissen bliver større end nogen sinde og skibets størrelse er rekord for Hundested," sagde havnefoged Søren Brink inden anløbet.

Der plejer fortrinsvis at ankomme engelske cruiseturister til havnen, men denne gang er det primært tyskere, og som noget nyt er der nu lavet velkomstbrochurer på tysk til gæsterne.

Der plejer at komme mange turister, når der er cruiseanløb i Hundested, og lige som tidligere er der gratis shuttlebusser til seværdigheder, lokale butikker og spisesteder er med til at markere begivenheden, og der kan ventes livlig trafik på og omkring havneområdet. /an

 

Motoriseret vikingeskib sejlede Artania i møde...

Motoriseret vikingeskib sejlede Artania i møde...

Publiceret 13 June 2018 12:56

SENESTE TV