Lotte og Sonja inviterer til sved på panden

Crossdance er for alle uanset køn, alder, form størrelse eller evne

FITNESS Tidligere på måneden blev Sonja Dabo og Lotte Boesgaard fra Frederiksværk MotionsCenter uddannede Crossdance instruktører ved Believe Dance i Slagelse. Netop Crossdance er det ’nye sorte’ indenfor danse/fitness verden, og her kan det lokale motionscenter glæde sig over, at have to af landets første instruktører. Lotte Boesgaard er i forvejen instruktør på centrets toningsfithold, og Sonja Dabo kører med stor succes centrets dancefit-hold. Torsdag d. 5. april vil Sonja for første gang invitere medlemmerne indenfor til en omgang Crossdance. Herefter vil der fast være hold torsdag 17:00 - 18:00. “Vi har i Frederiksværk Motionscenter valgt at tage Crossdance ind da vi i forvejen har stor succes på vores to ugentlige dancehold. Glæde, energi og positivitet er nøgleordene og helt i tråd med den tilgang vi ellers har til træning - det er bare noget vi leger”, lyder det fra Freddy Hejgaard, indehaver af Frederiksværk Motionscenter.

Publiceret 14 March 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV