Sylvester og Vennerne

En aften med blues og jazzet rock

KONCERT (entre) FREDAG 16/3 kl. 20 GJETHUSET I sommeren 2017 skabte et skybrud lejlighed for at en udendørskoncert med Leif Sylvester & Friends hos Genbrugs-Oles gård blev flyttet indenfor i Gjethuset. Nu er de tilbage i Gjethuset. Efter 28 års pause fra musikscenen udgav Leif Sylvester i Februar 2017 sit comeback album ”AMA’R”. Sangene på pladen ”AMA’R” var fyldt med gode ærlige historier fra Leifs lange liv. Kvinder han har kendt, opvæksten på Amager og historien om en fræk hund, der hjalp ham til at være endnu mere interessant overfor det modsatte køn. Senere, i november 2017 kom comeback-plade nummer to ’Født til at dø’. Nu er det så tid til turne. Turneen er som trioen Leif Sylvester & Friends, med Leifs faste makkere Jarno Varsted på guitar/mundharmonika og Nicholas Kingo på klaver/harmonika. Hovedpersonen selv vil ud over at synge også spille percussion og vaskebræt. Med sig tager trioen sange fra begge de nye plader og mon ikke også Leifs gamle evergreen ”Mormors Kolonihavehus” kommer med på setlisten…?. Derudover vil Leif på levende vis fortælle om de mange historier, der ligger til grund for sangene. Publikum til koncerten kan forvente en levende og humoristisk oplevelse med historiefortælling, blues og jazzet rock, der kan lede tankerne hen imod Tom Waits’ tidlige plader. Turneen vil, i højere grad end Leif Sylvesters 2017 turné, være præget af Leifs farverige personlighed og gøgler-gen, der var en integreret del af Sylvesters musikalske karriere i 1970’erne og 1980’erne med grupperne Clausen & Pedersen, Sylvester & Svalerne og Cirkus Casablanca.

Publiceret 13 March 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV