Unge boksere:

To nye skud på stammen

Marko og Magnus leverede stærkt ved lørdagens stævne i Høje Taastrup

Af
Thomas Quvang

BOKSNING Det blev til to flotte præstationer i ringen da Frederiksværkbokserne Marko Paunovic og Magnus holm deltog ved et breddestævne i Høje Taastrup i lørdags.

Marko Paunovic dominerede sin modstander fra Kalundborg BK gennem alle tre omgange, og fik sejren med scoren 27-24 efter en overbevisende indsats.

“Marko viser en megen fin udvikling, både i forhold til hans sidste kamp, men også i forhold til det der arbejdes med i træningslokalet”, lød det efterfølgende fra coach Vineto Trailovic som var i ringhjørnet.

Unge Magnus Holm debuterede på kanvassen i kamp mod en fighter fra Gladsaxe. Og efter en nervøs start på kampen åbnede han op for sluserne fra anden omgang start og diskede op med meget fornem teknisk boksning. Dommerne ved ringside gav ham efterfølgende en sikker sejr med cifrene 27-22, og dertil blev han belønnet med et diplom for en flot teknisk all-round præstation.

“Magnus leverede en overlegen præstation og beviste at boksning er det han vil, alt i alt meget flotte indsatser af de to unge herrer”, sagde Vineto Trailovic.

Publiceret 12 March 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV