Mille Food har startet produktionen

De første produkter sendes fra Hundested til Kina om et par uger

EKSPORT Efter flere måneders forberedelser har Mille Food A/S startet produktionen af modermælkserstatning på den nyindrettede fabrik i Hundested.

De afgørende produktgodkendelser kom i hus omkring 1. februar, og derefter skulle de sidste tekniske deltaljer på plads før selve produktionsstarten i mandags. 

"Teknikken kører. Vi er ikke oppe på fuld produktion endnu, men vi regner med at nå årets målsætning med eksport af ca. 5 mio. dåser modermælkserstatning til det kinesiske marked i år," fortæller økonomichef Martin Thomsen, Mille Food A/S. 

Han regner med, at første sending med 12-15 tons modermælkserstatning fragtes fra Hundested til Kina om et par uger: "Efterspørgslen er stor, så de første sendinger fragtes med fly fra København."

Hos Mille Food er man nu i gang med at forberede en åbningsceremoni med kinesiske gæster m.fl. i forbindelse med, at første sending forlader lageret på fabrikken i Hundested. /an

LÆS OGSÅ: MILLE GØR KLAR TIL EKSPORTEVENTYR

 

Publiceret 08 March 2018 17:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV