Borgmester:

“Det er ikke sund fornuft”

Halsnæs Kommune står til at miste op imod 4 mio. kroner på udligningsreform, samtidig med at kommunens sociale udgifter vokser og vokser

Af
Kim Larsen

Kim Larsen

HALSNÆS/CHRISTIANSBORG Nogle kommuner har borgere med store indtægter og få sociale udfordringer, andre kommuner har borgere med små indtægter og store sociale udfordringer. Et udligningssystem har til formål at mindske forskellene kommunerne imellem. En slags Robin Hood-ordning hvor der tages fra de rige og gives til de fattige kommuner. Men det er ikke nemt at lave en retfærdig udligningsordning, og endnu sværere at lave en ordning, som alle kommuner vil være tilfreds med. Den nuværende ordning har en del år på bagen, og den skal nu laves om, mener regeringen.

Halsnæs får i dag 300 mio. i udligning

Halsnæs Kommune har de største sociale udfordringer i Nordsjælland, f.eks. sårbare børn. Samtidig er skattegrundlaget lavt, fordi borgerne har de laveste indtægter. De sociale parametre betyder, at Halsnæs Kommune samlet har et såkaldt strukturelt underskud på ca. 500 mio. kroner. I øjeblikket kompenseres Halsnæs Kommune med ca. 300 mio. kroner i landsudligning. Med andre ord mangler Halsnæs 200 mio. kroner i udligning (godt 6.000 kroner pr. borger), hvis kommunen skulle have dækket hele sit strukturelle underskud. Ingen andre kommuner i Nordsjælland har så stort underskud på denne konto, alligevel står Halsnæs til, sammen med Fredensborg, at blive den helt store taber i den nye udligningsordning, som Christiansborg er undervejs med. Der er fremlagt fem modeller for ny udligningsordning. Da kommunens talfolk fik regnet på modellerne, viste det sig, at Halsnæs Kommune i de to mest sandsynlige modeller står til at miste henholdsvis 2,4 og 3,9 mio. kroner årligt. “Det er en stor overraskelse, at det rammer os så meget. Det havde vi ikke forventet,” siger borgmester Steffen Jensen. “Samtidig står vores nabokommuner til at ’vinde’ større millionbeløb. Vi skal som den fattigste kommune i Nordsjælland af med penge, mens vores nabokommuner vinder.” “Det er ikke sund fornuft, hvis man vil sikre et mere ensartet serviceniveau i Danmark,” fastslår Steffen Jensen. Han appellerer til regeringen om at finde en mere retfærdig model, der tilgodeser kommuner som Halsnæs med store udfordringer på det sociale område.

Anbragte børn koster 20 mio. kroner ekstra

Aktuelt står Halsnæs Kommune med en ny stor udfordring. Selvom der i budgettet er tilført 70 mio. kroner ekstra til det sociale område fra 2016 til 2018, så viser det sig allerede nu to måneder inde i det nye år, at det stadig ikke rækker. “Vi har et større antal anbragte børn end forventet. Alene i januar måtte syv nye børn anbringes,” fortæller Steffen Jensen og fortsætter: “Et anbragt barn koster ca. 1 mio. kroner årligt. Det er mange penge, men hvis et barn skal anbringes, så skal det anbringes. Barnets tarv er det vigtigste.” “Med de sager, der ligger i pipeline, bliver det nødvendigt at finde merfinansiering på 20 mio. kroner i år.” Hvor de 20 mio. kroner skal findes, ved Steffen Jensen endnu ikke: “Men der kommer besparelser, som ikke er rare,” konstaterer han. Den pressede økonomi vil derimod ikke stoppe den dialogproces, der i øjeblikket er i gang på dagtilbudsområdet, lover borgmesteren. “Men det kan blive svært at komme i mål med de 3 mio. kroner ekstra til området, som målet var for 2019,” erkender han.

Publiceret 02 March 2018 00:00

SENESTE TV