Til toppen for velgørenhed

Mette Bilde fra Frederiksværk bestiger Kilimanjaro til fordel for Børneulykkesfonden

VELGØRENHED Snart begiver Mette og 13 andre deltagere sig af sted mod Tanzania. De har to mål: At nå toppen af Kilimanjaro,Afrikas højeste bjerg, og samle midler ind til indlagte børn i Danmark. Holdet har nemlig valgt at dedikere deres tur til at støtte op om velgørenhedsinitiativet Climb for Charity. De 14 deltagere tager af sted fredag 23. februar. Holdet kalder sig ”Vejen til Kilimanjaro” og startede som et projekt, der skulle fremme den sunde livsstil. Mette Bilde Sørensen, der er vokset op i Frederiksværk, startede projektet sammen med Bettina Engdahl, der stod over for en kæmpe udfordring: Bettina ville gerne tabe 50 kg, så hun kunne opfylde sin livs drøm om at bestige Kilimanjaro. Mettes fokus var at vedholde en sund livsstil og støtte Bettina i sit vægttab. De startede en Facebookgruppe og en blog, og fik samlet en gruppe af fantastiske mennesker - alle med det fælles mål at bestige Kilimanjaro. Deltagerne kommer fra hele landet og spænder aldersmæssigt fra 15 til begyndelsen af 60’erne. De seneste ni måneder har de støttet hinanden i at få trænet, spist sundt samt været på to forberedelsesture i Sverige, hvor deres vandregrej kunne blive testet. I januar besluttede holdet at udvide udfordringen. Foruden at bestige de 5.895 meter, vil deltagerne via deres tur samle ind til velgørenhed. Denne idé stammer fra konceptet Climb for Charity, hvor flere hold af kendte og ukendte danskere hvert år bestiger Kilimanjaro til fordel for Børneulykkesfonden. En del af midlerne går til projektet Legeheltene, der skaber leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark. Legeheltene er startet op på H. C. Andersen Børnehospital i Odense, men i februar 2018 er konceptet også rullet ud på Aarhus Universitetshospital i Skejby samt på Hvidovre Hospital. Indsamlingen af midler til Børneulykkesfonden sker bl.a. via virksomhedssponsorater samt de såkaldte ”højdemetersponsorater”, hvor venner, familie, virksomheder mv. kan donere et beløb for hver højdemeter en deltager - f.eks. Mette - bestiger. Man kan blive højdemetersponsor for Mette via: hojdemetersponsor.climbforcharity.dk/deltager/kilimanjaro-februar-2018/mette-bilde-soerensen

Kilimanjaro-holdet har været på to ture i Sverige for at teste udstyret.

Kilimanjaro-holdet har været på to ture i Sverige for at teste udstyret.

Publiceret 13 February 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.