Havneplanerne i Liseleje lever videre

En enig bestyrelse for Liseleje Havn a.m.b.a. har besluttet fortsat at arbejde for en lystbådehavn i Liseleje

Af
Kim Larsen

LISELEJE Selvom et flertal i det nye Halsnæs Byåd ikke ønsker at ophæve strandbeskyttelseslinjen i Liseleje, så opgiver bestyrelsen for Liseleje Havn a.m.b.a. ikke kampen for en lystbådehavn i Liseleje. “En helt enig bestyrelse har besluttet, at vi selvfølgelig fortsætter arbejdet med at få en havn i Liseleje. Det gør vi, fordi vi er overbevist om, at det er den rigtige udvikling for Liseleje og omegn. Vi har et mandat fra vores 400 andelshavere til at få det til at ske, og så har vi fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra borgere, efter byrådets udmelding,” fortæller formand for Liseleje Havn Morten Lorenzen. Han fortsætter: “Når nu kommunalpolitikerne har besluttet ikke at ville høre på borgerne, så må vi selv tage fat. Vi planlægger et borgermøde i løbet af foråret, hvor alle kan komme og høre om vores planer og debattere det på et sobert grundlag. Og så må vi jo håbe at politikerne vil deltage som gæster.” “Det er jo ikke første gang, at politikerne i Halsnæs laver en kovending, og det kan jo ske igen. Vi er dog fortsat meget forundret over Steen Hasselriis og Venstre markante kovending.” “Vi er i gang med at undersøge, om der kan være helt andre årsager, end de tynde begrundelser vi har læst os til,” lyder det kryptisk fra Morten Lorenzen.

Selvom havneplanerne i Liseleje ikke har meget vind sejlene i Halsnæs Byråd for tiden, så giver havnen forkæmpere ikke op..

Selvom havneplanerne i Liseleje ikke har meget vind sejlene i Halsnæs Byråd for tiden, så giver havnen forkæmpere ikke op..

Publiceret 12 February 2018 13:55

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.