Nordsjælland er danmarksmestre i boligudsigt

I to ud af fem salgsannoncer optræder ordet ’udsigt’

Søger man en bolig, hvor der skal være noget kønt at kigge på, så er det godt at være fra Nordsjælland.

For flere af de nordsjællandske kommuner ligger højt til tops, når det opgøres, hvor i landet flest af de udbudte huse har “udsigt” stående i salgsopstillingen.

I to ud af fem mæglerbeskrivelser får “udsigt” sneget sig ind, hvis man kigger på villa eller rækkehus i Helsingør, Fredensborg og Dragør Kommune, mens Hørsholm og Rudersdal følger lige efter med en andel på henholdsvis 37 og 34 procent. Det viser en ny opgørelse fra boligsiden Boliga.

Det er er da også Region Hovedstaden - der dækker Nordsjælland - som angiveligt har flest udsigtsboliger. 27,1 procent af de udbudte huse og rækkehuse i regionen har ordet med. Det gør regionen til den mest udsigts-havende af alle regioner.

Ingen garager

Men selvom man har noget kønt at se på gennem vinduerne eller fra terrassen, så skal man muligvis også se på sin bil - eller sit rod - hvis man residerer i Nordsjælland.

For Region Hovedstaden har den klart laveste andel af boliger udbudt til salg med ordet “garage”. Det er Allerød Kommune, der er mest “garage-løs” - ordet optræder i blot 7 procent af boligannoncerne i den nordsjællandske kommune.

Heller ikke i Fredensborg Kommune er der megen garage at parkere i. Her optræder ordet kun i annoncerne hos 12 procent af de udbudte huse.

Så mange huse har ordet “udsigt” i boligannoncerne i Nordsjælland:

Allerød Kommune: 18,4 procent 
Gentofte Kommune: 29 procent
Gribskov Kommune: 24,8 procent
Halsnæs Kommune: 30,2 procent
Lyngby-Taarbæk Kommune: 30,3 procent
Hillerød Kommune: 22,8 procent
Hørsholm Kommune: 36,7 procent
Helsingør Kommune: 41,1 procent
Fredensborg Kommune: 40,2 procent
Furesø Kommune: 29 procent
Egedal Kommune: 32,6 procent
Frederikssund Kommune: 21,2 procent
Rudersdal Kommune: 34,2 procent

Publiceret 09 February 2018 14:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.