12-årige Casper skal dyste med Europas bedste

Casper Albæk Mortensen fra Melby er udtaget Dansk Motor Unions talenthold

Af
Thomas Quvang

HALNÆS HAR TALENT “Det er første gang jeg skal køre med om Europamesterskabet, så mit store mål er at kvalificere mig til at køre finaleheatene”.

Det er 12-årige Casper Albæk Mortensen fra Melby der i denne tid forbereder sig til en travl og skrap sæson i såvel Danmark som rundt omkring i Europa.

Casper Albæk Mortensen var blot seks år gammel da han startede som microcross kører på banen i Melby. Den dag i dag har Casper Albæk Mortensen hjemmebane på Kejserdalen i Humlebæk, hvor der køres og trænes på crossmaskinen - en KTM 85CCM.

“Det kræver en rigtig god fysisk form, at køre motocross, så jeg løbetræner og dyrker circletræning flere gange om ugen. Dertil kører jeg løb eller træner hver weekend på forskellige baner rundt om i landet. Ved siden af passer jeg selvfølgelig min skole, jeg går i 6. klasse på Helsinge Realskole” fortæller Casper.

5. plads ved DM

I sidste sæson endte Casper Albæk Mortensen på en 5. plads i sin klasse i kampen om det danske mesterskab, og det har givet den unge crosskører en plads Dansk Motor Unions talenthold.

Dette talenthold har netop været samlet til en træningsweekend, i øvrigt sammen med det danske U/21 speedway landshold, i Haderslev, hvor den stod på fysisk træning, mental træning og kostvejledning. En rigtig god weekend og lærerig sammen med crossvenner fra hele landet.

Når foråret sig nærmer går det så for alvor løs på crossbanerne. Casper stiller til start i kampen om danmarksmesterskabet, og som før nævnt skal også for første gang prøve kræfter med Europas bedste.

Den første EM-afdeling afvikles i Danmark og herefter gælder det afdelinger i Finland, Tyskland, Holland og Slovakkiet.

Publiceret 08 February 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.