Trekløver med fart på

Luna, Ida-Marie og Josefine kvalificerede sig alle til sommerens danske årgangsmesterskaber

Af
Thomas Quvang

SVØMNING Frederiksværk Svømme Klub havde tre piger med på startskamlen da der i den forgangne weekend blev svømmet årgangsmesterskaber i Odense. Det var Luna Trojlsgaard, Ida-Marie Nørgaard og Josefine Nielsen der her præsenterede FSK’s røde farve med bravour. Således præsterede alle tre piger, at sætte nye personlige rekorder, og hertil satte Ida-Marie Nørgaard klubrekorder i såvel 50 som 100 meter bryst i tider der samtidig gav nok point til en sølvnål i brystsvømning. De stærke præstationer i bassinet betød samtidig, at alle tre piger kvalificerede sig til de danske årgangsmesterskaber som afvikles til sommer. En præstation som cheftræner Kim Skou var rigtig godt tilfreds med: Pigerne har arbejdet benhårdt i træningslokalet bare for at komme med til mesterskaberne i Odense, så det er da rigtig dejligt, at de ikke bare hopper i bassinet og nyder det, men også præsterer og lukker hullet op til toppen af dansk årgangssvømning”, sagde Kim Skou.

Publiceret 05 February 2018 11:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.