Jackpotmillionær dukkede op

Kuponen til en værdi af 18,4 mio. kroner blev købt i Frederiksværk - vinderen har henvendt sig

Af
Thomas Quvang

EUROJACKPOT Heldet tilsmilede i højeste grad en Eurojackpot-spiller fra Halsnæs fredag aften.

Den heldige Eurojackpotspiller, der havde købt sin kupon hos Kvickly i Frederiksværk, ramte andenpræmien, og det var en præmie der var til at tage at føle på. Hele 18,4 mio. kroner.

Den heldige vinder fik tjekket sin kupon i kiosken i Kvickly lørdag morgen - den var god nok! - og blev herfra henvist til Danske Bank.

Ingen ramte i øvrigt fredagens svimlende førstepræmie på 570 millioner kroner, den overgår i stedet til denne uges Eurojackpot.

Det er anden gang indenfor et års tid, at millionerne fra Eurojackpot rammer Halsnæs, og i skrivende stund rangerer Halsnæs Kommune som landets næstheldigste kommune, når det gælder Eurojackpot.

Publiceret 05 February 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV