Hvem skal have årets sportspris

Læserne inviteres til at komme med deres bud på hvem der skal belønnes for den største præstation i 2017

Af
Thomas Quvang

HÆDRING Den er den eneste af sin slags i Halsnæs Kommune. Den er særdeles eftertragtet og med den følger en kontant præmie samt en masse hæder, ære og ikke mindst en plads i den lokale idræts ’Hall of Fame’. Det er selvfølgelig Gulvmåttens Sportspris der skrives om, og traditionen tro inviterer Halsnæs Avis alle sine læsere til at komme med bud på, hvem der skal hædres med den ærefulde pris. Forslag kan stilles via avisens facebook-side eller via mail til redaktion@halsnaesavis.dk – mrk ’sportspris’, og gerne med en kort og præcis begrundelse.

Overrækkes på Avisen

Det er en sportspris som favner meget bredt, således kan såvel individuelle som holdpræstationer komme i betragtning, ligesom en ægte ildsjæl eller en hel klub kan ende med check og blomster i hånden. Alle med bopæl eller tilhørsforhold til en klub i Halsnæs kan komme i betragtning til prisen, som overrækkes ved et særligt arrangement på Halsnæs Avis i starten af marts.

Daniel Simonsen vandt fem danske mesterskaber i 2017 og blev gratuleret af lillesøster Emilie.

Daniel Simonsen vandt fem danske mesterskaber i 2017 og blev gratuleret af lillesøster Emilie.

Kom med forslag

I fjor var det Hundesteds sejrsvante ’Sælhunde’ der fik prisen i knivskarp konkurrence med MLI’s CP-fodboldhold og de lokale formationsdansere fra hip-hop holdet F43. Men hvem skal have den i år?. Som nævnt inviteres læserne til at komme med netop deres bud. Og der bør komme masser af forslag. Det forgangne sportsår bød på en perlerække af stærke præstationer på grønsværen, på halgulvet, på madrassen, i skoven, til lands og til vands.

Sælhundene, hiphop danserne og MLI’s CP-hold var i finalefeltet i fjor. Nu inviteres læserne med til at finde nominerede til dette års sportspris.

Sælhundene, hiphop danserne og MLI’s CP-hold var i finalefeltet i fjor. Nu inviteres læserne med til at finde nominerede til dette års sportspris.

Lille appetitvækker

Som en lille appetitvækker skal her nævnes nogle få af årets sportslige bedrifter. På golf-fronten blev det til fornemme resultater i såvel ind som udland. Karen Fredgaard slog endegyldigt sit navn fast som en af sportens aller ypperste med et internationalt gennembrud og topplacering ved Italien Ladies Championship, stærke præstationer med det danske juniorlandshold ved EM og VM samt masser af hjemlige topresultater. Frederiksværks ’Bat-boy’ Daniel Simonsen slog på ny sit navn fast som landets måske største pingpong talent. Fem danske mesterskaber blev det til i 2017, heriblandt ’rent bord’ ved DM for ungdom i FrederiksborgCentret, hvor det blev til tre gange guld om halsen. Daniel Simonsen debuterede tillige i landets bedste række – Stiga Divisionen, som 14-årig blandt landets absolut bedste seniorer. Også karateklubberne Bushi og Taifu præsterede fantastisk i den forgangne år. Begge klubber kan se tilbage på flotte resultater såvel nationalt som internationalt. Det samme er tilfældet i Atletklubben Heros. Klubbens største navn Mikkel Lassen genvandt sit danske seniormesterskab, vandt sølv ved de nordiske mesterskaber og deltog ved sommerens europamesterskaber i tyske Düsseldorff. På asfalten var der også masser af succes til Halsnæs. Den blot 10-årige Malthe V. Hansen gav samtlige konkurrenter baghjul, da han på en våd bane i Ikast blev en flot nordisk mester i go-cart race. Også cross-køreren Magnus Smith havde gashåndtaget i bund i 2017, hvor det blev masser af såvel national som international succes. Og med kort og kompas i hånden løb Ida Øbro fra Frederiksværk alle konkurrenter sønder og sammen og blev en aldeles overlegen vinder af juniorernes europamesterskab i orienteringsløb på langdistance, som blev afviklet i Østrig.

Hall of Fame

Ovennævnte er selvfølgelig blot en lille del af sportsåret 2017’s bedrifter. Mange flere har præsteret aldeles fornemt. Så på ny, kom med dit forslag til hvem der skal være den næste i sportsprisens ’Hall of Fame’.

Publiceret 04 February 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.