Halsnæs får områdepolitibetjent

NY STRUKTUR Der er hverken udsigt til lokal politistation eller landbetjente i Halsnæs, efter at Nordsjællands Politi har lagt nye linjer for strukturen i politikredsen.

Et af de nye tiltag er til gengæld en såkaldt områdebetjent, som bliver tilknyttet den enkelte kommune, og desuden skrues der op for den forebyggende indsats i bl.a. Halsnæs.

"Der ansættes flere forebyggelsesmedarbejdere, og samarbejdet med kommunerne styrkes ved, at der vil være en områdebetjent tilknyttet hver kommune, som skal arbejde målrettet med forebyggelse i netop den kommune. Den nye struktur skal også så vidt muligt friholde forebyggelsesmedarbejderne fra f.eks. bevogtningsopgaver. Der er et godt og vigtigt samarbejde om forebyggelse mellem Nordsjællands Politi og de 13 kommuner i politikredsen. Det samarbejde ser jeg meget frem til at vi kan styrke yderligere med de nye tiltag," forklarer politidirektør Jens-Christian Bülow.

Den nye struktur kommer også til at betyde en lidt længere afstand for det patruljerende politi: Frederikssund skal ikke mere være base for de udkørende patruljer i denne del af politikredsen, for 'Station Vest' skal frem over huse færdsels- og hundeafdelingen, mens patruljerne får base i Hillerød, Helsingør og Gentofte. 

Ekspeditionerne på politistationerne vil være åbne for borgerne i samme omfang som i dag, alle rådhusbutikkerne bevares, også på rådhuset i Frederiksværk, og ifølge politidirektøren vil omlægningerne medføre bedre udnyttelse af ressourcerne:  

"Det er vores vurdering, at vi med den nye struktur kan få mere og bedre politiarbejde ud af politikredsens ressourcer. Det gælder både forebyggelse, efterforskning og patruljering," fortæller Jens-Christian Bülow, Nordsjællands Politi.

Den nye struktur kan træde i kraft om ca. et halvt år. /an

 

"Samarbejdet med kommunerne styrkes ved, at der vil være en områdebetjent tilknyttet hver kommune," forklarer politidirektør Jens-Christian Bülow.

Publiceret 01 February 2018 10:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.