Historisk turbinehus åbnet med snoreklip

Af
Thomas Quvang

ÅBNING Turbinehusets Venner som blev stiftet for bare et år siden kunne lørdag eftermiddag afholde den første ordinære generalforsamling i Gjethuset.

Dagen bød også på åbning af et lille hus med stor betydning for den gamle industriby.  Et flot fremmøde af medlemmer fik indledningsvis et fint foredrag af arkitekt Erik Brandt Dam som stod bag det vindende arkitektforslag i Stålsat By, Landskab, Wærk By.

Erik Brandt Dam talte om kulturarvens mange stemmer, Frederiksværks særlige kendetegn det grønne spor med naturen, det blå spor med vandet, Arresø, Roskilde Fjord og kanalerne som forbinder de to, og det man kunne kalde det orange spor kulturhistorien det menneskeskabte kanalerne, husene, værket og støberiet.

Betydningen af, at vi i vores planlægning holder os det for øje og trækker de mange fragmenter der er ind i den.

Om Turbinehuset udtrykte han glæde over at nogen havde fået særlig interesse for at bevare og udvikle omkring de lille hus som ligger lige midt i Mølledammen, i krydsfeltet mellem hovedkanalen der kommer fra Arresø og sidekanalen der løber gennem byen og ned til Krudtværket.

Erik Brandt Dam talte med stor glæde og engagement omkring udviklingen for huset og udviklingen i Stålsat By.

Mange nye tiltag

Den efterfølgende generalforsamling blev ledet af dirigenten museumsleder Frank Allan Rasmussen og i sin beretning fortalte formand Axel Hvidtfeldt om alle de tiltag bestyrelsen har taget i det forløbne år.

Der er indgået en brugsretsaftale med Halsnæs Kommune, som også har istandsat huset udvendigt, og reetableret strøm i huset. Der er indledt et samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk om gensidig formidling og der arbejdes på at skabe en film i samarbejde med Ketil Teisen om projektet og historien.

Foreningen er i gang med nu at skabe et laug som skal stå for første del af projektet en renovering og istandsættelse af selve turbine og generator.

Turbinehusets Venner afholdte deres første ordinære generalforsamling i Gjethuset.

Turbinehusets Venner afholdte deres første ordinære generalforsamling i Gjethuset.

Genvalg og nyvalg

Der var genvalg til formand og bestyrelse, og nyvalg til bestyrelsen af Allan Hansen, idet byrådsmedlem Helle Vibeke Lunderød ved sit valg som formand for Udvalget for Kultur- Idræt og Demokrati var af en opfattelse at hun ikke samtidig kunne være særligt aktiv som bestyrelsesmedlem i kun visse foreninger.

“Jeg har været stolt og glad over at kunne være med til at tage dette initiativ og sætte det fine projekt så flot i gang, jeg vil herefter følge det med stor interesse fra sidelinjen”, sagde Helle Lunderød. Axel Hvidtfeldt kvitterede med en tak - “uden dig var vi slet ikke nået til der hvor vi er i dag”, sagde han bl.a. i sin tak til Helle Lunderød.

Ildsjæleprojekter

Herefter gik forsamlingen til Det lille hus med den store fortælling, som overskriften er blevet for projektet.

Borgmester Steffen Jensen forestod den officielle åbning af Turbinehuset. Steffen Jensen talte om vigtigheden af ildsjæleprojekter og det at bruge vores stærke industrihistorie til et aktiv, her får man i tilgift en beskrivelse af den teknologiske udvikling. Formidlingen af dette er uvurderlig.

Den røde snor

Steffen Jensen klippede den røde snor og tændte herefter for første gang i mange år lys i huset, og talte i den anledning om det symbolske ved at tænde lys.

De mange fremmødte kunne herefter kigge nærmere på det indvendige i det lille hus, turbine og generator og de genskabte industrilamper som nu fremover giver lys til det arbejde der skal ske i Det lille hus med den store fortælling.

Publiceret 30 January 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.