Foredrag:

Så vigtig er kosten

Man kan spise sig til bedre helbred, siger lokal kostvejleder

Af
Jens Patrick Thiede

KOST Der stod kostråd på programmet, da indehaver af Frederiksværk Motionscenter, Freddy Hejgaard, holdt foredrag om kost og tog tilhørerne med på en rundtur i kostverdenen tirsdag 9. januar i centret.
Hejgaard gør sig også som kostvejleder i det daglige arbejde på motionscentret, og han indledte med 'den store hemmelighed'; nemlig at ens energiindtag og energiforbrug afgør ens vægt - upåagtet af om man spiser sundt eller usundt!

De syv næringsstoffer

Herefter gennemgik han næringsstoffer i kosten, som består af tre store grupper (protein, kulhydrat og fedt) samt fire mindre (vand, kostfibre, vitaminer/mineraler og alkohol).
Protein er vores “byggesten”, og kødprotein er sundere end planteprotein. Kød, fugl eller fisk er rigtig godt i kosten, slog Hejgaard fast.
Kulhydrat kommer fra planteriget og udgør “brændstof for kroppen”. Enten forbrændes det eller lagres som fedt. Kilder til kulhydrat er brød, grønt, frugt og søde sager, således at der findes sunde og mindre sunde kulhydrater.
Fedt findes i animalsk (fra dyr) og vegetabilsk (grøntsager) form og udgør kroppens “mursten”, som samtidig er et støtteprodukt til at optage andre stoffer fra kosten.
“Hvis vi ikke får fedt, bliver kroppen dårligere til at fedtreducere, og for meget animalsk fedt er usundt,” fortalte Hejgaard og anbefalede fedtkilder som kød, nødder, olie og smør.
LÆS OGSÅ: Sådan starter du på træning og kostomlægning

Lumske alkohol

Herefter forklarede han om de fire mindre næringsstoffer.
Vand udgør 40-60 procent af et menneskes kropsvægt, og det er vigtigt at få 1-2 liter per dag (mere ved fysisk aktivitet) samt ikke at dehydrere.
Kostfibre findes i grove produkter og giver et stabilt blodsukker samt bedre fordøjelse. De findes som tommelfingerregel i fødevarer, hvor man skal bruge tyggemusklerne.
Vitaminer og mineraler er en del af kroppens cellestruktur og findes primært i rigeligt mål i sund mad.
Et andet næringsstof er alkohol, som indeholder store mængder energi, der driver vor krop. Det er et lumsk middel, hvad angår forbrænding, når man vil tabe sig:
“Jeg kalder det raketbrændstof. Så længe, der er alkohol i kroppen, forbrænder kroppen kun det. Resten lagres som fedt. Alkohol påvirker også hormonbalancen og øger produktionen af østrogen samt hæmmer testosteron.”
“Østrogen vil bygge fedt, testosteron vil forbrænde fedt. Hvis man bliver beruset, tager det fire dage, før man når en normal hormonbalance,” forklarede Hejgaard.
Alkohol kan desuden lukke for den analytiske sans og bruges derfor typisk af folk med job, der udsætter dem for psykisk belastning, til at skabe lidt ro på øverste etage.
“Det bedøver pandelappen et par timer, men ødelægger kroppens evne til at fedtregulere, så det er svært at tabe sig ved indtagelse af mere end 14 genstande ugentligt,” forklarede han.

Stabil forbrænding

Herefter viste han en video om, hvordan sukker påvirker hjernen.
“Sukker og fedt aktiverer belønningssystemet i hjernen, som stimulerer os til at spise det igen og igen. Et overforbrug fører til sukkerafhængighed, men man kan lære at erstatte sukkerbehovet med andre belønninger,” lød rådet fra Hejgaard.
At holde et stabilt blodsukker har mange fordele, herunder en løbende forbrænding. Lavt blodsukker medfører omvendt manglende overskyd fysisk og mentalt samt overvægt og sygdomme på længere sigt.

Spis KOG

Hejgaards råd lyder: Spis efter KOG: Komplet. Ofte. Groft. Det vil sige få så mange næringsstoffer som muligt per måltid (ikke kun kulhydrat).
En stabil forbrænding sikres med et sundt måltid hver tredje time - men ikke for meget mad på en gang. Man kan google det glykæmiske indeks, der angiver diverse produkters påvirkning af blodsukkeret.
Køb råvarer så uforarbejdet som muligt og lav selv din mad. Indtag mælkeprodukter, foretræk rugbrød for hvidt og få frugt, grønt og nødder.

Skab balance

Hejgaard talte også om kosttilskud, som ikke burde være nødvendige, hvis man spiser en varieret kost efter ovenstående råd. Proteinpulver eller sprød frugt kan dog være godt til at restituere med efter hård træning.
“Men at indtage enkelte vitaminer fører kun til overmedicinering,” mente han. Fiskeolie er ok, men bør ikke overdrives.
Samlet lyder hans budskab:
“Skab balance uden at være ekstrem. Der må godt være forskel på hverdag og weekend. Hvis man har for mange rigide forbud, virker det ikke. At spise sundt skal være et valg, ikke tvang.”
Husk, at du kan møde Freddy Hejgaard på Halsnæs Avis Facebook-side i en direkte udsendelse torsdag 18. januar kl. 19, hvor han sidder klar til at svare på direkte spørgsmål fra brugerne live.

Publiceret 11 January 2018 14:45

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.