Erhvervsliv:

Det får vi ud af aftenen Hundested By Night

De erhvervsdrivende er begejstrede for Hundested By Night

Af
Jens Patrick Thiede

BYFEST Hvad får Hundesteds erhvervsdrivende ud af Hundested By Night?
Vi har spurgt en række butiks- og restaurationsejere i Nørregade i Hundested, hvad de får ud af aftenen.
“Det er den største dag på året, hvad angår vores omsætning, så den er en rigtig god dag for forretningen.”
“Jeg har livemusik foran caféen, fordi det jo er en byfest, som jeg gerne vil bidrage til,” fortæller Pia Frandsen fra Café Mødestedet, hvor Jensens Jazz Serenaders spiller op til hygge kl. 19.

Omsætter for 80.000

“Hvad jeg får ud af det? Masser af damer i butikken... nej, spøg til side: Vi omsætter for godt 80.000 kroner den aften, men det har også noget med at gøre, at vi dumper priserne lidt til fordel for aftenen for at få nogle folk i gaden.”
“Det skal være interessant at komme herned, og det giver os mulighed for at få ryttet op i nogle varelagre,” siger Henrik Ditlev fra Ditlev Cykler.
Cafébutikken Cup & Cake er også en fast deltager på aftenen.
“Hvis man tænker økonomi, varierer udbyttet noget alt efter vejret, så vi håber jo på godt vejr. Ellers er Hundested By Night en festlig aften med glade mennesker i byen, og hvis vejret et fantastisk, så hygger alle sig, og der er en god stemning,” fortæller indehaver af butikken Susanne Wachner.
Mark Rydahl, indehaver af den nyåbnede tøjbutik Knokleriet, skal opleve sin første By Night-event. Han siger om sine forventninger:
“Jeg håber, der bliver gang i gaden, og at der kommer mange forbi butikken. Forhåbentlig vil nogle af dem, der endnu ikke har set stedet før, benytte aftenen til at komme og hilse på. Jeg byder ind med livemusik og dj samt mit speciale; sømslåning.”

null

Publiceret 12 July 2017 11:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.