Her skal slusen ligge

Nu starter arbejdet med den højvandssluse, der skal sikre Frederiksværk mod at blive oversvømmet

Af
Kim Larsen

HØJVANDSSIKRING Halsnæs Kommune og Halsnæs Forsyning igangsætter nu det forberedende arbejde med etablering af Frederiksværk Højvandssluse nær ved kanalens udmunding i Roskilde Fjord.
Den kommer til at ligge cirka 15 meter fra vejbroen (Havnevej).
Til opgaven er valgt entreprenørfirmaet Aarsleff A/S. I første omgang skal etableres byggeplads, byggehegn, nødvendige rydninger og ledningsomlægninger.
Selve byggeriet af pumpestation og højvandsslusen i kanalen påbegyndes 31. juli, og hele byggearbejdet vil efter planen være afsluttet 23. oktober 2017.

Skal sikre mod oversvømmelse

Højvandsslusen skal sikre, at de lavt liggende områder i Frederiksværk ikke bliver oversvømmet ved høj vandstand i Roskilde Fjord, som det flere gange har været tilfældet i forbindelse med voldsomme storme og vejrsituationer de senere år.
Ikke mindst ved Stormen Bodil i december 2013, hvor vand fra Roskilde Fjord blev presset op gennem kanalen, som løb over sine breder. og oversvømmede et stort område ved Havnevej og Strandgade - herunder campingplads og gymnasium.
I forbindelse med højvandsslusen etableres også en pumpestation, som (når slusen er lukket) kan pumpe vand fra kanalen til fjorden, hvis området samtidig trues af oversvømmelse 'bagfra' som følge af kraftig regn.
De to sluseporte laves i træ med metalbeslag og -forstærkninger. Overkanten af slusen bliver 2,7 meter over daglig vande - det er cirka samme højde som vejbroen over kanalen.
Byrådet har bevilget 11,2 mio. kroner til anlæg af højvandsslusen, mens Halsnæs Forsyning finansierer de 3,2 mio. kroner, som pumpestation og pumper ventes at koste.

Denne bunke kan fjernes, når højvandsslusen er blevet etableret længere nede af kanalen i løbet af efteråret. Murbrokkerne blev første gang under Bodilstormen brugt som ’prop’ i kanalen for at hindre vand fra fjorden i at blive presset op i retning mod Frederiksværk by. Foto: Kim Larsen.

Denne bunke kan fjernes, når højvandsslusen er blevet etableret længere nede af kanalen i løbet af efteråret. Murbrokkerne blev første gang under Bodilstormen brugt som ’prop’ i kanalen for at hindre vand fra fjorden i at blive presset op i retning mod Frederiksværk by. Foto: Kim Larsen.

Classens Dige

De Novas havneopfyldning bliver en del af det samlede klimasikringsprojekt, idet hele opfyldsområdet sikres i kote 2,5 meter.
Når højvandssluse, pumpestation og havneopfyld med sikringskote 2,5 er afsluttet, vil det svageste led i stormflodsikringen være Classens Dige, som beskytter store boligområder i Hanehoved og Vinderød Enghave.
“Det bliver næste led i kæden. Forvaltningen laver en sag omkring Classens Dige i slutningen af året,” fortæller Sune Schou.

null

Publiceret 16 June 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.