Nye rækkehuse i Frederiksværk

BOLIGER På en ryddet byggegrund ved Nørregade skal der i løbet af året opføres seks boliger i etplans rækkehuse.
I efteråret ryddede Tømrerentreprisen A/S grunden over for Lidl i Frederiksværk, og det er planen at starte boligbyggeriet om et par måneder.
"Vi skal lige have solgt et par af boligerne, inden vi går i gang. Der er stor interesse for boliger i midtbyen, men det er bedst at have nogle købsaftaler i hus, før vi starter byggeriet. Vi håber, at det bliver i marts," fortæller John Rydahl, Tømrerentreprisen, Frederiksværk.
De seks boliger er i størrelsen 96-106 kvadratmeter, rækkehusene  har røde tegltage og murene filses i den gule 'Frederiksværkfarve'. 
Tømrerentreprisen står for byggeriet, og EDC står for salget af de nye boliger, der ventes indflytningsklar fra oktober 2017.
an

Publiceret 11 January 2017 09:13

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Halsnæs Avis
SENESTE TV