Vi er trætte af at være påhæng

Mere end hver tredje dansker har af pligt mere end af lyst deltaget i arrangementer i kærestens familie og omgangskreds

Af
Af Maren Urban Swart

Da kalenderen i efteråret begyndte at blive fyldt med bryllupper, barnedåb og fødselsdagsfester i Janni Nyholm Juhls familie var reaktionen fra hendes kæreste ikke lutter begejstring.
"Min kæreste befinder sig ikke så godt i store selskaber, og det gik op for mig, at jeg måske ikke skulle tvinge ham med til det hele. Til en fødselsdag, hvor det egentlig kunne være hyggeligt, ville jeg risikere at skulle bruge energi på at holde øje med, om han hygger sig, i stedet for bare selv at tage afsted," fortæller Janni, der bor sammen med sin kæreste, som hun har været sammen med i fem år.
Jannis kæreste, Jakob, er langtfra den eneste, der har det anstrengt med at være påhæng til de fester og selskaber, som ens bedre halvdel bliver inviteret med til. I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, svarer 42 procent af danskerne, at de inden for de seneste to år har deltaget i et eller flere arrangementer, som de gerne ville slippe for, i deres partners omgangskreds.
Trine Kolding, der er tidscoach og underviser i, hvordan man prioriterer sin tid bedst muligt, påpeger, at det er et følsomt emne at skulle snakke med sin partner om, at man ikke har lyst til at tage med, fordi man risikerer at skuffe den anden.
"Mange tager for givet, at deres partner vælger at gøre det samme, som de selv synes, er en god idé. Men det handler ikke kun om den fysiske tid, man bruger på at være til fest. For nogle mennesker er det drænende og udmattende at bruge energi på at være sammen med andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at man får snakket med hinanden om det,«"forklarer hun.

Stram dig an

Er du inviteret med til fest i din bedre halvdels familie eller omgangskreds og egentlig helst vil slippe for at tage med, skal du ikke gå og putte med det, lyder opfordringen fra parterapeut Mikael Hoffmann:
"Snak med din partner om, hvor meget det betyder for dig at blive hjemme, og hvor meget det vil betyde for ham eller hende, at du tager med. Vælger du alligevel at tage med for din partners skyld, må du også stramme dig an og udholde den tid, det varer, for et parforhold handler om at give, og i morgen er det måske din partner, der gør noget for dig."
Er du omvendt den, hvis partner ikke hungrer efter at komme med til fest, kan det måske være hårdt at få at vide, men husk at påskønne din kærestes ærlighed og spørge ind til, hvad der får din kæreste til at have det godt, når han eller hun er med.
"Sørg for at få afklaret, om du skal nurse din kæreste, om du skal sende nogle spændende mennesker over til din kæreste, eller om din kæreste hellere vil klare sig selv," siger Mikael Hoffmann.

Der er ikke frit valg

Selvom Janni har aftalt med sin kæreste, at han ikke behøver at tage med til alle arrangementer, kan han ikke sige ja eller nej, som han lyster.
"Bryllup og barnedåb skal han med til, for det er store begivenheder, som jeg ikke vil deltage i alene. Men det er okay, at han takker nej til min søsters fødselsdag, hvor huset bliver fyldt med mennesker, og hellere vil inviteres til aftensmad hos hende, hvor det kun er os, der kommer," siger hun.

mas@sondagsavisen.dk



Det vil vi ikke med til

"Jeg ville ikke med til fødselsdag, fordi jeg har svært ved at være sammen med min svigerfamilie."
Kvinde, 40 år 

"Jeg ville gerne slippe for en familiefest i min kærestes familie, fordi han sjældent deltager, når det er min familie."
Kvinde, 29 år

"Jeg havde ikke lyst til at tage med til en fødselsdag, som min kæreste var inviteret med til, fordi jeg ikke føler mig god nok til dem." 
Mand, 41 år

"Jeg ville gerne have undgået at skulle med min mand til et politisk møde, for jeg bryder mig ikke om at være 'præmiegris', hvilket jeg føler mig som i den sammenhæng.«"
Kvinde, 22 år
Kilde : YouGov: 1.012 har svaret.

Publiceret 08 January 2017 11:52

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.