Kun 8% af husstandene i Halsnæs kan modtage 100 mbit download i Halsnæs, viser rapport

Kun 8% af husstandene i Halsnæs kan modtage 100 mbit download i Halsnæs, viser rapport

NetTV:

Halsnæs døjer med langsomt bredbånd

NETDÆKNING Der er ringe udsigt til forbedret bredbånd, afslører en af artiklerne i ugens Halsnæs Avis på baggrund af en rapport, og i et indslag på TV2 Lorry tirsdag fortæller en medarbejder hos den lokale virksomhed Tømrerentreprisen A/S, at den ustabile forbindelse medfører risiko for at miste kunder.
I indslaget fortæller borgmester Steen Hasselriis (V) desuden, at kommunen vil holde møde med TDC om mulighederne for forbedringer.
Halsnæs Avis bragte historier om sagen i weekenden på netavisen, hvilket har udløst en byge af kritiske kommentarer fra læsere, bl.a.:
Anna-Marie Nyberg: Vi bor i Industrikvarteret og har så langsomt net at vi ikke kan få f.eks. tv-kanaler igennem telefonstikket. Vi har 2mb. Det må siges i dagens Danmark at være pinagtigt. TDC er nogle fedterøve. Vi har kobberkabler og bor længst væk fra boksen. Det er fandeme et internet-uland.  det er én af grundene til, at vi flytter).

Martin Frederiksen: Er bosat i 'industrien' i Frederiksværk, hvor hurtigt internet er 'en by i Rusland'. Forstår ikke at en kommune som vil protiere erhvervslivet og kalder på nye virksomheder, vil være bekendt at tilbyde dette. En maksimal hastighed i dette område, ligger på max. 3 - 3,5 m/bit på en god dag. Sommetider er det helt umuligt at etablere forbindelse til internettet.
 
Bo Møller: En mulig løsning var at etablere et bredbånds-laug, som fik en ordentlig forsyning til kommunen. Men det kræver en hvis opbakning fra borgerne før det kan blive rentabelt. Det ville også give nogle friheder ifht. leverandør valg af tv og bredbånd.
 
Se flere kommentarer på avisens facebookside.
 
an
 
 
 
 

Publiceret 13 January 2016 10:05