De 140 malkekøer skal snart slippes ud af stalden, og på en god øko-dag kommer der ca. 5.000 gæster på gården. Denne gang sker det den 23. april, og som optakt har Arla lanceret en ny reklamefilm, hvor en del scener er optaget her på gården.
De 140 malkekøer skal snart slippes ud af stalden, og på en god øko-dag kommer der ca. 5.000 gæster på gården. Denne gang sker det den 23. april, og som optakt har Arla lanceret en ny reklamefilm, hvor en del scener er optaget her på gården.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

140 malkekøer på spring

Den store øko-dag nærmer sig på Engmosegaard, hvor familien Andreasen venter stort rykind, når køerne løber ud

Af Anders Nordstrand



LANDBRUG De 140 malkekøer på Engmosegaard ved Torup er begyndt at vejre forårsluft, for når dagene bliver længere og lunere nærmer tiden sig for det store ’ko-race’, hvor de igen slippes ud af stalden og kåde springer af sted til markerne med det friske grønne græs.

“De kan godt virke lidt utålmodige, trippe rundt, og nogle af dem er mere opmærksomme på, hvad der sker ved porten, hvor de plejer at blive lukket ud,” fortæller Winnie og Hans Christian Andreasen, som overtog gården for 25 år siden, mælkeproduktionen har været økologisk siden 2012, og i fem år har Engmosegaard i landsbyen Sverkilstrup været med i Arlas øko-dag med tusinder af gæster.

Men køerne må altså vente nogle dage endnu, før de bliver lukket ud efter en lang vinter i stalden: Øko-dagen er den 23. april, og den begivenhed plejer at lokke ca. 5.000 gæster til gården.


Livet som mælkebonde

Hans Christian fortryder bestemt ikke omlægningen til økologisk mælkeproduktion.

“Nej, jeg klager ikke, for det har været en god satsning, mens konventienelle mælkeproducenter kan have det svært på grund af de lave priser. Flere taler om at lægge om til økologisk, og så bliver det spændende at se, om det påvirker priserne,” fortæller han.

Winnie arbejder som sekretær i kommunens tandpleje, mens Hans Christians dage går med dyr og dyrkning sammen med hjælperne.

“Op kl. 5, og arbejdsdagen slutter først om aftenen nogle dage.”

Engmosegaards areal er ca. 200 hektar og har stort set 100% egenproduktion af det foder - korn og kløvergræs, som bruges når dyrene er i stalden i vintermånederne.

“Om sommeren bliver køerne flyttet rundt mellem 25 folde - en dag på hver fold, så de altid har rigeligt med frisk græs,” tilføjer Winnie, der ser frem til at de 140 køer igen kommer ud i det fri, hvilket er ensbetydende med masser af gæsterne på øko-dagen, hvor gården vil summe af liv og aktiviteter.

Sådan ser det ud, når det store ’ko-race’ løber af stabelen på gården. Arkivfoto
Sådan ser det ud, når det store ’ko-race’ løber af stabelen på gården. Arkivfoto

Køerne løber ud i det fri

På søndag den 23. april tripper køerne for alvor i stalden, for kl. 12 bliver porten åbnet og derefter buldrer hele flokken af sted mod den nærmeste græsmark, mens flere tusind børn og voksne kigger på de forårskåde køer.

Rundt om på gården er der mulighed for at klappe kalve, se på landbrugsmaskinerne, Engmosegaard sælger kød af egen avl, lige som Café Torup er på pletten sammen med Spisekammer Halsnæs.

Flere taler om at lægge om til økologisk, og så bliver det spændende at se, om det påvirker priserne


Publiceret: 16. April 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere