Fotos.Esther Mauck Dyrby.
Fotos.Esther Mauck Dyrby.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Vi ved, hvor skoen trykker”

Tekst og fotos: Esther Mauck Dyrby

FESTDAG Sløjfer i håret og rød neglelak, jakkesæt og nypolerede lædersko - det var nogle forventningsfulde og pænt klædte gæster, som i søndags mødte op til den 34. Handicapdag i Paraplyen i Frederiksværk.

Det var noget af en fest for DHF's Frederikssund/Halsnæs afdelingen, samt for beboerne og ledsager fra institutionen Midgården: Der blev sunget og skålet, spist og drukket og selvfølgelig også danset.

Årets Handicapdag handler ikke kun om fest, men også om at sætte fokus på bedre forhold for handicappede. Årets tema var formuleret således:

”Intet om os, uden os! Styrk den lokale handicappolitik, inddrag os. Vi ved, hvor skoen trykker og find de løsninger, der fungerer”

2. viceborgmester og konferencier Helge Friis åbnede festen med ordene:.

”Handicappede skal ikke være klienter i systemet, de skal inddrages som medmennesker, påpegede Helge Friis og fortsatte:

”Det virker både rigtigt og naturligt, og alligevel sker det ikke altid. Hvorfor? Hvordan kan vi gøre det bedre og hvordan forpligter vi hinanden?”

Temaet blev efterfølgende uddybet af Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Efter en festlig middag efterfulgt af kaffe, te og kringle sluttede eftermiddagen med lodtrækning af festlotteriet, dans og farvelsang.

Arrangøren for Handicapdagen, Hanne Ulvedal, var meget tilfreds med dagens forløb:

”Stemningen var rigtig god. Hermed også en stor tak til sponsorerne for gaverne, der blev skænket til festlotteriet, og tak til de frivillige, som har hjulpet os i dag.”


Beboerne på Midgården var inviteret med til festen sammen med personalet.
Beboerne på Midgården var inviteret med til festen sammen med personalet.

Årets Handicapdag blev fejret i Paraplyen.
Årets Handicapdag blev fejret i Paraplyen.

Hanne Ulvedal og Helge Friis.
Hanne Ulvedal og Helge Friis.

Publiceret: 20. Marts 2017 10:33
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere