Kenneth Andersen fortalte et lydhørt publikum på Skjoldborg om sit liv - og kampen for at lægge stoffer, druk og vold bag sig. Foto: Kim Larsen.
Kenneth Andersen fortalte et lydhørt publikum på Skjoldborg om sit liv - og kampen for at lægge stoffer, druk og vold bag sig. Foto: Kim Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Min hjerne trængte til at blive vasket”

Kenneth Andersen fortæller modigt om et liv med misbrug og vold - og hvordan det er lykkedes ham at komme videre


SUNDHEDSUGE Hele sundhedsugen bugner af tilbud med mulighed for at gøre noget godt for sin krop og bevæge sig noget mere. Et foredrag tirsdag eftermiddag i Skjoldborg var også bevægende, men på en helt anden måde.

Kenneth Andersen (47 år), Frederiksværk, fortalte om sit liv, som igennem mange år har været præget af druk, stofmisbrug, vold, fængselsstraf og indlæggelser på psykiatrisk afdeling.


Vokset op med vold

“Min første erindring fra min barndom er, at jeg får en flad af min far, så jeg ryger ned af den høje stol. Min far slog mig, så da jeg blev mobbet i skolen, fik mine kammerater nogen på låget. Det virkede, drillerierne stoppede.”

Den erfaring tog Kenneth til sig, så når han siden hen mødte problemer, var vold for ham den nærmeste løsning.

Kenneth beskriver sin familie som en kærlighedsløs nomadefamilie, der flyttede fra sted til sted. Han nåede at bo i Glostrup og tre forskellige steder i Hillerød, inden familien flyttede til Skævinge, hvor han startede i skole. Siden flyttede familien til Asserbo og så Frederiksværk, og Kenneth gik på Enghaveskolen fra 4.-8. klasse. Så kom han på Asserbohus Efterskole, som han mindes med glæde - det var et dejligt år.

Da han var færdig, var familien igen flyttet til Hillerød.


Druk, kokain og vold

Kenneths unge år gik med fester:

“Jeg drak mig til blackout hver gang. Så startede jeg med at ryge hash, så blev det speed og senere kokain. I starten var det en fest, det gik godt et stykke tid. Jeg blev uddannet butiksassistent og opnåede at blive butikschef i 1,5 år. Jeg blev også gift.”

“Jeg startede morgenen med en bane coke, og så en til frokost og en til aften og så en halv flaske whisky til at falde i søvn på.”

Ægteskabet gik ikke for godt, men Kenneth kunne ikke se, at han selv var problemet.

Efter et voldsomt skænderi ryger Kenneth helt ned i et sort hul. Han sætter sig ned i bilen og overvejer, hvordan han skal gøre en ende på sit liv - køre ind i et træ, eller måske en lastbil.

Konen kommer ned og banker på ruden - hun ringer til psykiatrisk afdeling og får ham indlagt. Selv husker han ikke mere - harddisken er slettet.

“De beholdt mig i 10 måneder. Det var første gang, jeg havde kontakt med det psykiatriske system.”

“Jeg kom ud pinligt ædru, men der gik ikke længe så var jeg på kokain og druk igen. Plus de medikamenter jeg ellers fik.”

Kenneth kommer på dette tidspunkt i kontakt med White Pride i Aarhus, som regnes blandt de værste hooligans i Danmark.

“De er ekstremt højreorienterede, og jeg var en del af de nynazistiske miljø i mange år. Volden eskalerede mere og mere. Volden tog også over i mit personlige liv, det gik ud over mine kærester.”

En dag bliver han anholdt af politiet og sigtet for drabsforsøg på kæresten.

“Vi havde været oppe at skændes og oppe at bokse, som vi plejer. Hvad jeg ikke kunne huske var, at jeg havde taget kvælertag på hende,” fortæller han lavmælt.

Det bliver til 12 måneder bag tremmer i Vestre Fængsel.


Fra Vestre til Frederiksværk

Kenneth flytter efterfølgende til Frederiksværk igen, og det går faktisk godt et stykke tid. Han arbejder som sceneteknikker i Gjethuset, hvor han også finder en ny kæreste. Stofferne har han lagt på hylden, men han begynder at drikke igen.

Og så går det endnu en gang galt. Han overfalder sin kæreste i Gjethuset.

“Jeg kunne ikke forstå, at jeg havde handlet sådan. Jeg beslutter at tage livet af mig selv. Tager hjem og skyller et glas piller ned med en halv flaske whisky. Men nogen har ringet til politiet, så jeg bliver vækket af nogle betjente og indlagt igen på Frederikssund.”


Det klogeste jeg har gjort

Tre måneder senere udskrives Kenneth igen:

“Så starter min forhåbentlig sidste druktur, den varer fire måneder.”

“Jeg ringer til Anonyme Alkoholikeres hotline og søger hjælp. Det er det klogeste, jeg har gjort i mit liv!”

“Der kommer en ud til mig og siger, at han synes, vi skal køre en tur. Jeg kan stadig huske næsten hvert ord, han sagde til mig. Det var som om han kendte mig.”

“To dage efter var jeg til mit første AA-møde. Det var her på Skjoldborg. Jeg blev mødt af glade øjne og en næstekærlighed, som jeg ikke har mødt andre steder. Jeg kommer stadig i AA en eller to gange om ugen, og det vil jeg gøre resten af mit liv.”


Positiv hjernevask

Samtalerne i AA har hjulpet Kenneth til at ændre sit verdensbillede, og det samme har et SFT-forløb (Social Færdigheds Træning), som Halsnæs Kommune udbyder:

“Her lærte jeg, at det vi sender ud, det er det som kommer igen. Jeg hadede kvinder, jeg hadede indvandrere, jeg hadede en masse. Hvis nogen sagde mig imod, fik de et par på hovedet. Og jeg kunne ikke forstå, at ingen kunne li' mig.”

“Men mit verdensbillede har ændret sig. Jeg bruger positiv hjernevask - min hjerne trængte i den grad til at blive vasket ren. Jeg forsøger at omgive mig med positivitet og bruger ikke tid på ting, som er negative. Jeg læser ikke aviser, ser ikke tv og er meget lidt på Facebook. Møder jeg noget tungt eller mørkt, prøver jeg at kigge efter lyset.”

“Meget af min tid i dag bruger jeg på frivilligt arbejde, det er med til at bygge mig op socialt. Jeg arbejder som sceneteknikker i karl-e, på Roskilde Festival, Musik i Lejet og Copenhell.”


Dagen

Det er nu 2 år og 9 måneder siden, at Kenneth drak sidst. Han husker datoen: 14. august 2014.

Det er den dag han, med egne ord, startede kampen for at komme tilbage til livet.


TV Nordsjælland har lavet dette indslag med Kenneth Andersen


Publiceret: 18. Maj 2017 13:22
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere