Der var trængsel ved “Normering”, da løsningsbrikkerne for kommunens dagtilbud skulle prioriteres. Fotos: Kim Larsen.
Der var trængsel ved “Normering”, da løsningsbrikkerne for kommunens dagtilbud skulle prioriteres. Fotos: Kim Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Bedre normering vil kunne skabe bedre kvalitet og flere muligheder”

Dette udsagn var klart topscorer, da pædagoger, medhjælpere, forældre m.fl. på afsluttende dialogmøde skulle prioritere blandt ’løsningsbrikker’ for kommunens dagtilbud





DAGTILBUD I januar blev en omfattende dialogproces for kommunens dagtilbud sat i gang ved et stort kick off-møde med det politiske udvalg og alle forældrebestyrelser fra dagtilbuddene.

Siden er der gennemført en lang række interviews af medarbejdere i hvert enkelt børnehus, af ledere og af samarbejdsparter med flere.

Det omfattende materiale er brugt til udarbejdelse af et katalog med såkaldte løsningsbrikker - en række bud på fremadrettede løsninger og tiltag, der kan styrke kommunens dagtilbud.

Løsningskataloget blev mandag præsenteret for alle de interviewede ved et afsluttende dialogmøde i Rådhussalen.

Her var der mulighed for at kommentere på det udarbejdede materiale og prioritere blandt de fremlagte løsninger.


12 temaer

Løsningskataloget er opdelt i12 temaer:

Børn med særlige behov

Faglighed

Forældresamarbejde

Fysiske forhold

IT

Kommunikation

Kompetencer

Ledelse

Normering

Overgange

Ressourcer

Struktur

For hvert tema er udarbejdet et antal ’løsningsbrikker’.

Nogle kræver en politisk beslutning - det er typisk ’brikker’, som koster penge. F.eks. ændret struktur, de fysiske forhold og ikke mindst bedre normering.

Andre løsningsbrikker kan sættes i værk af administrationen uden politisk behandling, mens en del løsningsbrikker er helt op til det enkelte dagtilbud.

Budskabet er klart: Bedre normering har førsteprioritet hos de fleste, som har deltaget i “Dialog om Dagtilbud”
Budskabet er klart: Bedre normering har førsteprioritet hos de fleste, som har deltaget i “Dialog om Dagtilbud”

180 deltagere

På det afsluttende dialogmøde deltog ca. 180 pædagoger, medhjælpere, forældre med flere.

De fordelte sig i grupper med hvert sit tema. Der var så stor rift om temaerne ’Normering’ og ’Børn med særlige behov’, at de måtte deles i flere grupper.

I grupperne blev de forskellige løsningsbrikker drøftet, og deltagernes input vil nu indgå i administrationens videre arbejde med forslagene i løsningskataloget.

De løsningbrikker, som kræver politisk beslutning, vil gå videre til politisk behandling i maj - og herefter venter så budgetlægningen for 2019.

Stormødet sluttede af med, at alle deltagerne med små klistermærker skulle prioritere mellem de fremlagte løsningsbrikker.

Ikke overraskende blev udsagnet “Bedre normering vil kunne skabe bedre kvalitet og flere muligheder” fuldstændig overdænget med klistermærker.


Fakta

I kataloget er skitseret tre løsningsbrikker for bedre normering:

Ændring af belastningsgrad (antal børn pr. voksen) fra 11,367 til 11. Pris: 2,5 mio. kroner årligt.

Forøget normering i ydertimerne. Pris: 0,95 mio. kroner årligt.

Andelen af uddannede pædagoger øges fra i dag 55 procent til 70 procentsvarende til samme niveau som i SFOerne.Pris: 2,3 mio. kroner årligt.


Publiceret: 17. April 2018 10:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt